Nyheder
Ny medarbejder i 3F Midtfjord

Ny medarbejder fik ilddåb på lokale arbejdspladser

Da 3F Midtfjord med hjælp fra andre nordjyske 3F'ere forleden gennemførte kampagnen "Organiseret Byggeri" i Vesthimmerland, fik afdelingens nye medarbejder - Karin Lassen fra Aars - få dage efter starten debut som aktiv på lokale byggepladser.

Karin kommer oprindelig fra Læsø og er 31 år. Hun er udlært handelsassistent og har arbejdet hos Outline Vinduesfabrik i Farsø, før hun tiltrådte som kontorassistent-elev hos 3F Midtfjord.

- Jeg var med på byggepladser i Fjerritslev og Aars, hvor vi - pånær et enkelt sted - blev taget godt imod og fik en fornuftig dialog om vinterforanstaltninger, korrekt belysning på arbejdspladsen, lønforhold og akkord, fortæller Karin Lassen. Det er rigtig spændende at være med på arbejdspladserne.

Karin bor i Aars sammen med sin mand og deres to børn på 5 og 9 år.

Billedtekst

Karin Lassen på byggepladsbesøg på Behandlerhuset Vest i Aars. Fra højre tømrerlærling Sebastian Ishøy og tømrer Matthias Jeppesen, begge fra tømrerfirmaet Kastberg A/S, Aars. Behandlerhuset skal have udskiftet taget og foretaget efterisolering. Til højre skimtes Kristian Jensen, 3F.

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
• Rabat på dine forsikringer
• Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
• Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt