Nyheder
Stigende Corona-arbejdsløshed
<p>- Vi kan godt mærke Coronaens aftryk på dagligdagen, men vi bestræber os på at yde medlemmerne sædvanlig service fra vore kontorer i Aars og Løgstør.<br />
Medlemmerne kan som sædvanlig få vejledning af vore medarbejdere, men de skal bestille tid til møde over telefonen og overholde de almindelige regler om afspritning samt brug af mundbind, når de møder op.</p>
<p>Det siger formanden for 3F Midtfjord, Lene Haugbølle.</p>

- Hertil kommer, at de to kontorer kører helt separat rent mandskabsmæssigt, så risikoen for at sprede smitten reduceres, tilføjer 3F-formanden. Coronatiden er ensbetydende med mindre pres på kontorerne, men vi bestræber os på at holde åbent som det øvrige samfund.

Ledigheden i 3F Midtfjord

er steget på grund af corona.

- Coronaens virkning på beskæftigelsen i Vesthimmerland kan aflæses på ledighedstallene. Onsdag d. 29. oktober var 5,96% af arbejdsstyrken uden job. Det er 25% flere end på samme tidspunkt sidste år, oplyser A-kasseleder Brian Bertelsen.

- I foråret og hen over sommeren har vi haft 50% flere ledige, end vi plejer. Flere brancher møder store udfordringer. I vort område gælder det først og fremmest restaurationsområdet, transporten og industrielle virksomheder. Modsat tidligere kan vi konstatere, at der i sommer er sendt flere på arbejdsfordeling. Det sker normalt først i vintermånederne, udtaler Brian.

Næstformand Alex Pedersen fortæller, at byggesektoren har kørt med stor aktivitet uafhængig af Coronaen. Her er den største hindring, at det ofte tager lang tid at få en kommunal byggetilladelse.

- Med hensyn til arbejdsfordeling undrer det os, at nogle lokale virksomheder ikke anvender den nye kompensationsordning, som er vedtaget i trepartsforhandlingerne og som giver medarbejderne en højere ydelse i ledighedsperioden end den gamle ordning, pointerer Alex.

 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt