Nyheder
Sundhedshuse i Aalestrup og Farsø

Arbejdet for sundhedshuse i både Aalestrup og Farsø fik ros(er) 


Der var ros til de lokale kræfter, som arbejder på at etablere sundhedshuse i Aalestrup og Farsø, da Socialdemokratiets sundhedsordfører i Folketinget - Flemming Møller Mortensen - fredag var på gader og stræder i Aalestrup sammen med partifæller og formanden for 3F Midtfjord, Lene Haugbølle fra Aars.


- Det betyder meget, at der ikke er for langt til sundhedstilbuddene, men at de lokale sundhedshuse er klar med et godt tilbud på sundhedsområdet. I den forbindelse tæller det på plussiden, at samlingen af de sundhedsfaglige tilbud vil gøre det mere atrraktivt for sundhedspersonalet at søge til de steder, hvor de kan have sparring med kolleger, understregede Flemming Møller Mortensen.


Fagforeningsformand Lene Haugbølle pointerede, at reglerne for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for nedslidte mennesker skal tage højde for, at den hævede pensionsalder ikke rammer de lavest lønnede.


- Hver femte medlem af 3F er ikke på arbejdsmarkedet når de fylder 60 år. De er enten nedslidte, syge eller døde, sagde Lene Haugbølle.


Kamp for nære tilbud til beboere i Vesthimmerland


Lene Haugbølle opfordrede S-sundhedsordføreren til at kæmpe for, at befolkningen i Vesthimmerland har nære sundhedstilbud, hvor det er hensigtsmæssigt.


I forbindelse med aktionen i Aalestrup var der - foruden politisk peptalk - uddeling af røde røser og servering af røde pølser.


Kontakt