Natarbejde og skiftearbejde

Det er ikke sundt at arbejde om natten og der er dokumenteret viden om  
  • at den enkeltes arbejdspræstation er dårligst om natten
  • man laver flere fejl
  • ens reaktionstid nedsættes.

Den nedsatte arbejdspræstation kan ikke modvirkes fuldstændigt ved f.eks. faste natskift, fordi mennesket aldrig helt kan forandre sin døgnrytme.

Nedsat præstation kan øge risikoen for arbejdsulykker, især i job hvor marginalerne betyder noget.

På jobområder som tog- og busdrift kan selv et lille fald i medarbejdernes reaktionsevne medføre ulykker med alvorlige konsekvenser.

Det er derfor vigtigt at minimere de negative påvirkninger ved nat/skiftearbejde ved bl.a. at planlægge fornuftigt:

At skiftene roterer med uret, altså fra dag mod nat.

Menneskets biologiske døgnrytme forlænger døgnet til cirka 25-26 timer. Derfor er det lettere for medarbejderen at forlænge døgnet end at forkorte det.

At skiftene roterer hurtigt, og at medarbejderen arbejder så få nætter ad gangen som muligt. Hvis medarbejderen f.eks. arbejder en hel uge på hvert skift, skabes der en konstant biologisk ubalance i kroppen. Hurtigt roterende skift er sundere for kroppen: 

  • at antallet af nattevagter minimeres og spredes ud over perioden, så der ikke ophobes negative konsekvenser, som f.eks. søvnunderskud
  • at man beholder normal arbejdstidslængde på natskiftet, frem for at øge antallet af nattevagter
  • at medarbejderen efter hver periode med natskift har så lang en friperiode, at søvnmanglen kan indhentes. Her gør det ingen forskel, om der skiftes med eller mod uret. Det vigtige er, at medarbejderen har mulighed for at indhente sit søvnunderskud efter natskift, uden at skulle bruge sine fridage på det
  • At medarbejderen under natarbejde har mulighed for afveksling eller korte pauser, så psykiske træthedsfænomener kan forebygges
  • At morgenskift ikke starter for tidligt, dvs. før kl. 06. For tidlig start på morgenskiftet betyder, at medarbejderens sociale liv indskrænkes
  • At medarbejderen så ofte som muligt har friweekend
  • At skiftene planlægges i god tid og på en sådan måde, at medarbejderen kender sit skema et stykke ud i fremtiden
  • At man er opmærksom på de ulemper, som skiftende arbejdstider kan give medarbejderen i forhold til familie- og fritidsliv.

Helbredsmæssige konsekvenser

Arbejde på skiftende og regelmæssige tider har negativ indflydelse på

  • arbejdspræstationen
  • kroppens naturlige døgnrytme
  • søvnen
  • det sociale liv
  • helbredet

Skiftearbejdere har en overhyppighed af symptomerne irritabilitet, rastløshed, angst og nervøsitet. Desuden er man mere træt, har svigtende energi og et større søvnbehov.

Undersøgelser har desuden vist, at skiftearbejdere, der også har natarbejde, har en øget risiko for hjertekar sygdomme og mave-/tarmsymptomer i form af forstoppelse, smerter i maven og mavesår. Flere undersøgelser tyder på, at skifteholdsarbejde, herunder aften og natarbejde, øger risikoen for at få brystkræft og muligvis prostatakræft.

I hvert fald peger flere undersøgelser, herunder en dansk, på at længere tids natarbejde øger risikoen for brystkræft, samt at risikoen øges med voksende omfang af natarbejde.

Skiftearbejderes helbred har tendens til at blive ringere i takt med alderen og i takt med, hvor længe de har haft skiftearbejde.

Menu