Nyheder
Besøg på rutebilsstation i Brønderslev Hjørring og Frederikshavn

3F Midtvendsyssel, Skagerak og Frederikshavn er gået sammen om at besøge vores respektive rutebilsstation. Dette har stået på i 1,5 år nu og det er altid dejligt at komme ud og snakke med vores fantastiske buschauffører. Denne gang var der også en politiker med.



Buschaufførerne gør en kæmpe indsats hver dag, med at fragte os alle rundt. Nu er der heldigvis blevet gjort noget for dem også.

”Tid til at trykke stop” – kampagne har sat fokus på vores buschauffører og de mange udfordringer de står overfor hver dag. Urimelige køre/vagtplaner, ingen tid til pauser, ingen muligheder for at komme på toilettet osv. Det er der fokus på nu og kampagnen flytter noget. Rundt om i vores områder bliver politikkerne opmærksom på at forholdende skal ændres meget for at gøre livet som buschauffør bedre. Det er ikke nemt for unge mennesker at have job i den branche. De forskellige køre/vagtplaner gør det ikke nemt at have et almindelige familieliv.

Derfor er det godt, at en folketingspolitiker som Rasmus Prehn støtter os i vores mission. Denne gang var det på Hjørring rutebilsstation vi stod. Rasmus var med fra morgenstunden og tog snakken med chaufførerne. En god oplevelse for vores chauffører, der føler sig hørt og set på med respekt. Rasmus tilkendegav også, at han kan bruge sådan en oplevelse i hans daglige arbejde på Borgen.

Så når I er ude og køre med busserne, må i meget gerne vise støtte til vores allesammens buschauffører.

Kontakt