Nyheder
Generalforsamling 2019 afholdt

104 medlemmer var med, da der var ordinær generalforsamling i afdelingen som bød på en anderledes beretning og kampvalg


Der var godt fyldt i lokalet i Brønderslev Hallen. 104 var mødt frem denne aften, det var rigtigt flot.

Det er længe siden afdelingen har afholdt arrangementer i Brønderslev Hallen, men fordi der for nylig er blevet forhandlet en overenskomst på plads er det nu blevet en mulighed igen.

Der var godt stemning i lokalet og der blev sunget godt med på velkomstsangen.

Formanden havde valgt en anderledes måde at fremføre sin beretning på.

Den blev ikke bare fremført fra talerstolen, men der blev vist korte videoer om nogle af beretningens emner som var: Landsdækkende kampagner som 3F kører, i dette tilfælde buschaufførerne, ulighed, besparelser på uddannelse og de nye ferielov.

link til videoerne kan findes nederst på siden.

beretningen er vedlagt som bilag sammen med den vedtagne udtalelse

De fremmødte fik også lov at være med. De blev stillet nogle spørgsmål som de skulle drøfte omkring bordene og komme med tilbagemeldinger på.

Beretningen havde også  klare politiske budskaber omkring den førte politik i landet og forhåbninger om bedring for arbejderne og de svageste i samfundet ved et evt. regeringsskifte.

Der blev opfordret til at støtte en underskriftindsamling som handler om at få opsagt "velfærdsforliget" fra 2006 som bl.a.  omhandler stigende pensionsalder.

du kan skrive under her https://www.skrivunder.net/opsig_velfardsforliget

Efter en interessant og livlig beretning, blev rengskabet og kontingentsatserne præsenteret, begge dele blev godkendt uden bemærkninger og debat fra salen.

Herefter skulle der vælges.

Det endte med et kampvalg om at repræsentere afdelingen ved 3F´s kongres her til efteråret. De øvrige valg foregik uden dramatik.

Der blev traditionen tro udelt præmier til et medlem der var med for første gang, det yngste deltagene medlem og til et medlem fra den arbejdsplads som var bedst repræsenteret ved generalforsamlingen.

I år var det Park og Vej der med 20 tilmeldte var bedst repræsenteret.

Der var reserveret bord til dem, hvilket vi tilbyder til alle arbejdspladser der kan samle en flok .

Alt i alt en god aften.

Link til videoerne

     landsækkende kampagne.

Nedskæring i uddannelserne

Ulighed

     https://www.youtube.com/watch?v=i0rCjM0aYvg

 

     Ny ferielov

  

     https://vimeo.com/325066977

 

 

 

 

 

 

 

 

Filer Beretning 2019 38,6 KB DOCX Hent dokument Udtalelse generalforsamling 2019 15,0 KB DOCX Hent dokument
Kontakt