Regnvåd restaurering i januar

Tilbundsgående renovering af bygninger på gods ved Århus: De river ned for at bygge op i gammel stil

Herregården Constantinsborg ved Årslev Engsø 13 kilometers landevej vest for Domkirkepladsen i Århus kan spores tilbage til 1400-tallet. Men den er ikke kun historie. Herregården indgår i landbrugssamarbejdet De 5 Gaarde. Familien, der ejer godset, bor der selv. Nu ønsker familien at istandsætte flere bygninger på godset for bl.a. at bruge dem til kontorer i erhvervsmæssig sammenhæng.

Regnvåd restaurering

Det er en usædvanligt regnvåd januarformiddag. Murersjakket, der netop i disse måneder er i gang med at genopføre en stald og forvandle den til et åbent kontorrum i tre etager, fortsætter trods vintermørket, fugten og kulden indtil videre ufortrødent arbejdet med at konstruere intet mindre end tre mure udenpå hinanden på en 1.200 kvadratmeter stor bygning.

Det oprindelige udtryk

Det hele begyndte med en omfattende renovering af hovedbygningen for en del år tilbage. Senere tog man fat på at restaurere de gamle avlsbygninger. Den bærende tanke i al renovering på stedet er at bevare det oprindelige udtryk. Men fremgangsmåden for staldens og avlsbygningernes vedkommende, der som resten af godset er bevaringsværdigt byggeri, er usædvanlig. Frem for at rette op på det eksisterende byggeri har man fået dispensation til at rive det hele ned og bygge det op igen – med genanvendelse af nogle af de gamle materialer.

IMG_1244 

Stolt murer: 23 håndskårne vinduesåbninger kan murer Jakob Skarby med sjak snart se tilbage på med stolthed.

Buede muråbninger

Gennem de forløbne uger har murerne arbejdet sig igennem adskillige af de i alt 23 buede vinduer – og dertil kommer en række buede døråbninger. Det er et monstrøst skærearbejde, men til gengæld en kolossal fornøjelse at nyde det færdige arbejde, fortæller murer Jakob Skarby:

- Alle stenene i vinduesåbningerne skærer vi selv. Vi får dog færdige, buede overliggere til vinduerne leveret fra en fabrik, fortæller han. Det, synes han, er lækkert. Seriefremstillingen fra fabrik passer fint til de 23 identiske vinduer. Buerne på de øvrige muråbninger har sjakket dog muret selv, og på den måde snuppede fabrikken alligevel ikke alle de håndværksmæssigt spændende opgaver. En mindre muret hvælving kan de også skrive på cv’et nu. Og er det ikke den slags himmerigsmundfulde, man er murer for?

Tre mure

At murerne må helgardere bygningen med tre mure skyldes ingeniørernes regnestokke, fortæller arkitekt Noah Boe-Whitehorn.

- Ingeniørerne kan ikke beregne styrken i kampesten, så derfor er det den inderste bagmur, som skal bære betondækket, forklarer han. Udenpå den isolerer de. Samtidig er det svært at mure i kampesten uden en indvendig mur, og derfor har de bygget en ekstra mur, som skal stå sammen med kampestensmuren.

IMG_1249 

Mur i tre lag.

Læs også: Rundt om et julemærkehjem

Kalkmørtel: Det bedste

Over en bred kam er de i sjakket enige om, at kalkmørtlen er glimrende at mure med. Den er valgt af arkitekten for at byggeriet skal holde længe, for at bygge historisk korrekt, og fordi kampesten og cement er en dårlig cocktail.

- Kalkmørtel er noget af det bedste, bedyrer murer Carsten Østergaard. Den er blød, smidig og skånsom for albuerne. Et sted står en spandfuld daggammel kalkmørtel. Det kan man ikke mærke på den. Men det trækker selvfølgelig ned, at det er vinter.

IMG_1260

- Kalkmørtel er noget af det bedste, bedyrer murer Carsten Østergaard (t.v.), her sammen med lærling Frederik Rasmussen.

- Den store udfordring er hærdningstiden, siger murerarbejdsmand Thomas Sørensen. Også temperaturen volder problemer. Kalkmørtel har det ikke godt ved temperaturer under fem plusgrader. Derfor burde byggeriet have været inddækket, mener Carsten Østergaard, men så havde Thomas Sørensen også måttet vinke farvel til sin kran, der let flytter sten og mørtel rundt på byggeriet.

- Kraner burde været udbredt overalt. Heldigvis er byggeriet ikke pakket ind i et telt, indskyder Thomas Sørensen, der har taget murerarbejdsmandsuddannelsen. I stedet for den totale inddækning har mester fra Poul Pedersen A/S haft hovedet lagt i blød, og ud af det kom der en ide: Nymurede passager bliver dækket over med presenning og muren holdt varm med blæser. Sten og mørtel opbevarer de i telt.

IMG_1254

Læs også: Da 90-100 kilo på ryggen var hverdag

Kampestensmure

Udvendigt som indvendigt får murerne til opgave at bygge med kampesten. De er ikke begyndt på dette arbejde endnu, men da de kan komme til at gå på pladsen i op til tre år, efterlyser arbejdsmanden Kurt Kristensen en gangbar metode, der kan imødegå de mange tunge løft, der venter forude. Han var selv med til at mure en anden bygning på godset med kampesten for ti år siden.

- Dengang hjalp vi alle sammen hinanden, fortæller han.

- Nogle af stenene hentede vi i skoven, hvorefter vi rensede dem med lufttryk. Det bliver ikke nødvendigt denne gang. Til gengæld skal nogle af de indvendige mure pudses på gammeldags manér med rørpuds, informerer Carsten Østergaard lærlingen Frederik Rasmussen.

- Jeg er her ikke den dag, griner Frederik Rasmussen. Men mon ikke han bliver glad for engang at kunne fortælle børnebørnene, at han har prøvet det med?

 

Læs også: Kæmpe CO2-gevinst ved at genbruge sten

Menu