Renæssance tur-retur

En flok murersvende i herskabelige omgivelser på Sparresholm Gods hygger sig med gennemgående restaurering af 16-tals-ejendommen

 

Sådan kan man også være murer:

Da lynet slog ned i et stillads på hovedbygningen på Sparresholm Gods øst for Næstved mistede Danmark en markant renæssancebygning, skrev Berlingske Tidende efter branden på godset sommeren 2013. Men bygningen, som mundskænk og hofmarskal Jens Sparre stod for at opføre i 1609, er nu stærkt på vej tilbage. Flere mure styrtede sammen under branden i ’13. Andre blev taget ned grundet brandskader.

Fire mure, som blev stående, trænger til en kærlig hånd efter 400 år. Et murersjak fra Randers-/Djursland-egnen samt en tilkoblet svend fra Sydsjælland lapper derfor både sammen efter flammerne og restaurerer på bygningens bedagede brokker. Sådan er det endt, fordi Sparresholm er et stykke kulturarv, som forsikringsselskab og Kulturstyrelsen i fællesskab ønsker at bevare for nulevende og kommende generationer af danskere. At det blev murerfirmaet HUJ fra Auning, der løb med opgaven, skyldes dels erfaring. Dels tidligere samarbejde med det vindende arkitektfirma.

IMG_0315 

Hovedbygningen på Sparresholm Gods - indhyllet i plast.

Livet som udlægger

Murerne sørger for at genopføre væltede mure i munkesten og kalkmørtel samt reetablere tøndehvælv over kælderen. I det store rum over de oprettede hvælv har murerne rettet op på murafslutningen. Herpå hviler der nu mægtige og fascinerende bjælker af massiv eg, som udgør loftkonstruktionen.

- Vi kan bare det her, siger murer Torben Rasmussen som forklaring på, at han og kollegerne er rejst den lange vej fra Randers for at reparere på Sparresholm.

- Nu skriver du ikke alt ned, hvad jeg siger, tilføjer han med et afvæbnende grin.

De har været på Sjælland over fire omgange siden november. Hver gang over nogle uger, fire dage om ugen. De får logi i én af godsets andre bygninger. Kombinationen af spændende restaurering, en forhøjet timeløn og en sjat oveni i udlæggerpenge trak så meget i murer Claus Søgaard, én af firmaets tidligere ansatte, som ellers var flyttet til Fredericia, at han nu på syvende uge kører med på vognen fra Jylland mandag morgen. De andre kolleger er også godt tilfredse. Man skal dog kunne tåle livet som udlægger. Samt være i stand til at væbne sig med tålmodighed.

IMG_0272 

Murer Claus Søgaard spreder leca-nødder på godsgulvet.

Afventer grønt lys

At murerne med jævne mellemrum er retur i Jylland for at arbejde kommer af, at bygningen skal genopføres i samme stil som før branden. Det giver mange stop. Lige nu venter de på grønt lys til at restaurere en mur, der med Torben Rasmussens ord er på vej i voldgraven. Men arkitekterne vakler: Skal muren fuges med en ryg- eller en skrabefuge?

I samme rum står en gammel skorsten. I tre måneder har arkitekterne overvejet, om den skal sikres eller tages ned.

- De er længe om at bestemme sig, konstaterer Torben Rasmussen tørt.

- Vi stod til at skulle være færdige til august. Jeg tror, at vi skal være tilfredse, hvis vi kan slutte af til november, tilføjer han. Der er ingen beklagelser at spore i hans stemme. Modsat snorlige nybyggeri tager restaureringer den tid, restaureringer tager. Det skal man bare være indstillet på fra starten af. Netop i dag er Torben Rasmussen ved at lave prøver på indvendigt puds, som arkitekten kan kigge på, når han kommer. Én prøve er tæt på at være en vandskuring. En anden er almindeligt puds. En tredje ligger i midten. Det skal gerne ligge så tæt op ad det oprindelige som muligt. Endnu en svær beslutning skal træffes.

Læs også: Rundt om et julemærkehjem

IMG_0277 

Det er skægt at være med til at restaurere Sparresholm, siger murer Ronny Hansen.

Murede hvælv

Til murværket kommer de i alt til at bruge på den gode side af 75.000 nye munkesten samt nogle tusinde genbrugsmunkesten, vurderer Torben Rasmussen. Vi går ned i kælderen for at bese én af de mere eksotiske opgaver: De murede hvælv, som sjakket på dækket ovenover netop nu er ved at jævne ud med leca-nødder. Herefter vil der blive lagt et lag beton, strøer og trægulv. I kælderen kigger vi ind til det, der nu er en del af husets historie: Forskallingerne til hvælvene står der stadig. Murerne byggede dem selv, efter at to tømrere målte buerne op og skar spalterne (træbuerne) ud. De lagde tre forskallingsbrædder på ad gangen, hvorefter de murede inde bagved. Kun på de sidste skifter arbejdede de på knæ ovenfra.

IMG_0258 

Stenene i kælderen er porøse. Datoen på lægten fortæller, hvornår mørtlen i det murede hvælv kunne forventes at være tørret ud.

Datoer på lægterne 

Ingen af dem har lavet hvælv før, bortset fra på en bro på herregården Gl. Estrup på Djursland. Torben Rasmussen har engang som arbejdsdreng passet op til murede hvælv på et kloster. Hvælvene er specielle, javist. Men der er ingen ben i dem, særligt ikke fordi de gerne må være lige så skæve, som de var før branden. Bare man lige husker, at kalkmørtlen skal hærde i mindst tre uger, før man fjerner forskallingen. Derfor skriver de datoen for færdiggørelsen på en lægte ved indgangen.

Læs også: Kæmpe CO2-gevinst ved at genbruge sten

IMG_0281

Et gods er guf for flere slags håndværkere. Tømrerne kan glæde sig over de massive egebjælker i loftet.

Menu