Stor debat i murersjakket om OK 17

OK 17 blev stemt ned af murersvendene, bl.a. fordi forventningerne til et værn mod social dumping ikke blev indfriet, og fordi mestrene fik mulighed for at indføre ekstra overarbejde. Hvorfor blev resultatet af forhandlingerne sådan? Forhandlingssekretær Jacob Scavenius beretter her om forhandlingernes forløb.

Siden OK 2010 er det fjerde gang, at et flertal af murerne stemmer nej til et overenskomstforlig, og denne gang mere markant end før. Det skyldes helt sikkert, at forventningerne til et værn mod social dumping ikke er blevet indfriet, men også at mester denne gang fik mulighed for at indføre ekstra overarbejde. Men hvordan har det kunnet lade sig gøre?

Optakten

Op til OK17 fik alle bygningsarbejdere mulighed for at prioritere OK-kravene og ikke overraskende var lønforhold og arbejdsmiljø højt på listen samt ikke mindst social dumping og kædeansvar. Det helt store tema under forhandlingerne var også social dumping, og der var mange drøftelser med Dansk Byggeri, særligt efter 1. februar, hvor der blev forhandlet i døgndrift. Men det lykkedes ikke at få et gennembrud på området. '

Forhandlingerne

Den 12. februar var industriforliget en realitet. Den økonomisk tunge industri lagde en ramme, som de øvrige områder har svært ved at komme udenom. Her var bl.a. systematisk overarbejde en del af forliget.

1. marts
Det 45 mand store forhandlingsudvalg blev indkaldt for første gang, efter sammenbrud i forhandlingerne med Dansk Byggeri. Her fik hovedforhandlerne med stemmerne 28/5 mandat til at genoptage forhandlingerne, men nu ud fra industriforligets ramme, dog stadigvæk med kædeansvar som tema.

3. marts 
Igen blev forhandlingsudvalget indkaldt. Efter et døgn med Dansk Byggeri blev forhandlingsudvalget næste dag præsenteret for et forlig ud fra industriens ramme med forbedringer på lønforhold og arbejdsmiljø. Med i pakkeløsningen var også protokollat om systematisk overarbejde, som selv Dansk Byggeri ikke mente var egnet til byggeriet, men deres alternative forslag var langt værre. Det blev et rungende nej fra forhandlingsudvalget, da pakken var uden værn mod social dumping. Under debatten blev det gjort klart, at et forlig uden social dumping, eller en markant forhøjelse af minimallønnen ikke kunne accepteres.

6. marts
På dette tidspunkt havde industrien, HK, 3F Transport og Dansk El-Forbund indgået forlig. Deres aftaler om social dumping var ikke nok for byggeriet, og alle havde systematisk overarbejde i deres forligstekst. Forhandlingerne fortsatte i forligsinstitutionen. Her sidder en forligsmand ved bordenden, som med hård hånd dikterer forhandlingerne. Det lykkedes at få forhandlet fire protokollater ind omkring værn mod social dumping, uden at 3F skulle give yderligere indrømmelser overfor Dansk Byggeri.

Dilemmaet

Nu stod forhandlingsudvalget i et alvorligt dilemma. Hvilken mæglingsskitse skulle så sendes ud til afstemning blandt medlemmerne? Skulle forhandlingsudvalget forkaste forliget igen og afvente forligsmandens mæglingsskitse for dem, der ikke kunne blive enige? En mæglingsskitse, der med stor sandsynlighed ville have systematisk overarbejde, men ikke ville have økonomi med, f.eks. prislister, fuld løn under forældreorlov, herudover arbejdsmiljø og de fire protokollater mod social dumping?

Det bedste af to muligheder

Et markant flertal, 34/9, vurderede, at det var bedre, at medlemmerne kunne stemme om et forlig med en fornuftig økonomi end at stemme om en mæglingsskitse, der var langt værre. Uanset hvad ville systematisk overarbejde være med. Hvis den samlede overenskomst på LO-området ikke blev nedstemt, ville det ikke være til at bære, hvis arbejdsgiverne også skulle slippe for den økonomiske ramme samt aftaler om social dumping.

Resten er historie.

I Byggegruppen stemte 77 procent nej, men forslaget til ny overenskomst blev alligevel vedtaget, idet der i LO som helhed var flertal for den samlede mæglingsskitse.

Læs også: Her er resultatet af OK_17

Fremtiden – tre vigtige temaer:

1. Systematisk overarbejde – hvad er det i praksis?
Det er vigtigt, at I som murersjak fortæller mester, at systematisk overarbejde ikke er en udvidelse af arbejdstiden til 42 timer. Udgangspunktet skal være et ønske fra mester om i en specifik periode at indføre varieret ugentlig arbejdstid ved reelle forhandlinger (§ 10). Hvis den forhandling bryder sammen, kan mester varsle systematisk overarbejde, dog med maks. 1 time pr. dag fordelt på ugens 5 dage, som efterfølgende skal afspadseres. Det er der ved at blive lavet en vejledning om til alle 3F-afdelinger. Det er vigtigt, at du kontakter din fagforening hvis du bliver præsenteret for systematisk overarbejde, så vi kan sikre, at reglerne bliver fulgt.

2. Forligsmandsloven og sammenkædning – godt eller skidt?
Det er Forligsmandslovens regler, der bestemmer, om der skal være en sammenkædning for hele LO-området. § 12 siger, at forligsmanden har retten til at bestemme, men at der kan laves aftaler mellem LO/DA. Hvis der ikke er en sammenkædning, så er spørgsmålet om murerne alene kan konflikte sig igennem for at opnå forbedringer? Jeg tror ikke, det vil rykke meget. Hvad med Byggegruppen? Det bliver svært, en konflikt skal være kort, effektiv og gerne lukke landet ned i en periode, og den bliver mest effektiv, hvis både transport og industri er med.

3. Fællesskabet i 3F, murersjakket, Byggegruppen og hele LO
Det er problematisk, at industriforliget ved de sidste fire overenskomstforhandlinger er blevet copy-pastet til byggeriet og de øvrige områder. At det har været mere end svært at få et gennembrud overfor Dansk Byggeri, når vores hovedkrav ikke har været de samme som industriens, og når arbejdsgiverne samtidig skal have alle deres aftaler godkendt i DA. Vi bliver nødt til at diskutere i LO-familien, om solidariteten overfor de enkelte forbunds hovedkrav skal have et ordentligt eftersyn. Lad os starte den debat i egne rækker og i 3F.

Læs også: Stem nej til overenskomst 2017

Menu