Tre københavnske svende vil ikke have mere vrøvl

Byggerod i Roskilde: De havde udsigt til et dejligt stykke fugearbejde. Langt fra alt blev så dejligt, som de havde drømt om

På fem uger er deres tålmodighed slidt tynd som pergamentpapir. Et murersjak fra København har fået et fugejob på Algade i Roskilde. De er vilde med den slags arbejde. Men aldrig har vejen fra første opblanding af mørtel til fyldning af sidste fuge været så lang, så trang og så fuld af benspænd. De har mødt murbrokker og støv på stilladset. Fuget, mens et udkradsersjak har været i gang et par etager under dem. Ventet forgæves på levering af materialer. Båret over med at holde pauserne i et mørkt og snusket kælderlokale. Og på baggrund af alt, hvad de har været igennem, frygter de nu for, om murerkonduktøren udbetaler dem de 100.000 kr., firmaet skylder dem.

- Han har nok bare travlt. Men vi tænker i helt andre scenarier. Ved seneste udbetaling var der nogle, som slet ikke fik noget. Konduktøren brugte forkerte bankkonti. Ja, det hele var ét stort rod, siger murer Jørgen Olsen.

Kan ikke få folk

De tror ikke, konduktøren kan skaffe folk, der vil arbejde for ham længere. De fornemmer, at opgaven er vokset ham langt op over hovedet. Han kan bare ikke styre det, siger de. Selv er de helt færdige med at arbejde for firmaet. De vil ikke finde sig i forholdene. De siger, der er andre sjak, der er rejst.

- Vi vil gerne gøre det færdigt. Alt andet vil være synd for projektet. Jeg er heller ikke den, der stikker halen mellem benene, bedyrer Jørgen Olsen, og tilføjer:

- Det har lige akkurat kunnet gå indtil nu. Men så rejser vi også fra ham.

skurvogn-algade-roskilde

En joke af en skurvogn

De har kæmpet for at få en skurvogn, og nu står den her. Den syner ikke af meget, som den står midt i gården i etagebyggeriet. Det er den heller ikke. Man må bakke ind, hvis man vil sidde ned. Så fås de vist ikke mindre.

- Jeg grinede bare, da jeg så den, siger Jørgen Olsen med et opgivende træk på skulderen.

Fejl på fejl

Det er bestemt ikke, fordi sjakket ikke har stillet krav:

- Vi har brokket os gang på gang. Vi har haft massevis af konflikter. Men det er, som om konduktøren gang på gang springer over, hvor gærdet er lavest. Laver overspringshandlinger. Retter en fejl ved at lave en ny. Skurvognen er næsten omringet af murbrokker. Se nu bare der, peger Jørgen Olsen.

- Vi har bedt konduktøren om at få det fjernet. ”Jeg har ikke tid,” siger han så. Nu kører tømrerne det bort på hans regning.

Kulturforskelle

Hvad er der i vejen med konduktøren? Har han for meget om ørerne? Er han for uerfaren? Den slags forklaringer hælder de til i sjakket. Opmåler Rasmus Schäffer, der er med på byggepladsbesøg, tror også, der kan være tale om kulturforskelle. Mellem København og provinsen. Han tror, at murersvende, der er vant til at arbejde i København, vil finde sig i langt mindre end kolleger uden for S-togets rækkevidde.

Ikke så strikse

- Jeg tror, at svende herude ikke altid er lige så strikse med at få, hvad de skal have, som dem inde i byen. Jeg har set svende mure gavlspidser fra klasse 1-stillads eller laver rygning fra to stiger, der er bundet sammen. Eller murerarbejdsmænd, der trækker rundt med stenvogne i sand, der ikke er banket. Jeg skal ikke kunne sige, om den slags svende også findes i København, men jeg har aldrig mødt dem, siger han. Med andre ord kan konduktøren være vant til murere, som stiller færre krav.

Stil krav

Rasmus Schäffer prøver at ændre på den indstilling.

- Jeg gør meget ud af at tale med svendene herude om, at de skal stille nogle krav. Jeg benytter mig også ofte af Byggeriets Arbejdsmiljøbus, og får dem til at tage ud og tale med svendene. Der er altså ingen, der giver dig en præmie for at være halvdøv, når du fylder 50, fordi du aldrig har brugt høreværn, når du har arbejdet med vinkelsliber, erklærer han.

Læs også: De ser sig ikke tilbage

Pres på konduktøren

De tre københavnske svende ærgrer sig over, at et dejligt stykke arbejde er blevet mudret til:

- Vi er vant til at fuge. Vi ved, hvordan sådan noget skal køre. Det er godt arbejde, og vi kan godt lide det. Og så bliver det ødelagt af sådan en type, lyder det fra Jørgen Olsen. Som han møder fagforeningen i form af Rasmus Schäffer står han klar til at benytte sig af dens organiserede muskler til at lægge pres på den uheldige murerkonduktør:

- Hvad har vi af værktøjer? Sådan en skal bare sættes på plads. Han skal ikke have lov at have folk, mener Jørgen Olsen. Ud over ikke at have styr på logistik og løn, behandler han også medarbejderne skidt:

- Intet af det, vi laver, er godt nok til ham. Hvad han ikke kan få ud af sin mund, siger Jørgen Olsen. Københavnerens tålmodighed er opbrugt.

Læs også: Lad dig ikke spise af med en ølkasse i kælderen

Menu