Nyheder
Billeder fra vores 1 Maj arrangement 3F Østfyn holdt et lille 1. Maj arrangement, hvor vi selvfølgelig overholdt forsamlingsforbuddet. Vi havde følgende talere: Mads Hasseriis Hansen fra vores bestyrelse og 3F Ungdom medlem. Sonja Marie Jensen fra S i Nyborg og borgmesterkandidat. Bjørn Brandenborg MF også fra Socialdemokratiet. Victoria Velásques fra Enhedslisten.

Det er lykkedes os, at få fat i Mads Hasseriis Hansens tale, som gengives i sin fulde tekst her:

 

3F Ungdoms Mads Hasseris 1.Maj tale hos 3F Østfyn. 2021

Kære kammerater. Jeg er sikker på vi alle sammen helst ville havde mødtes som vi plejer, her på Arbejdernes Internationale Kampdag. Normalt er det en  dag hvor stemningen er helt i top. Bandet spiller i baggrunden. Der bliver langet pølser og fadøl over disken. Man får sig en snak med tidligere og nuværende gode kollegaer. Hverdags- og verdenssituationen bliver vendt. Man  får hørt taler, fra diverse  personligheder, både  dem  man normalt  kun ser på tv. og dem man personligt støder ind i fra tid  til  anden. 1.Maj er en dag der først og fremmest hylder fællesskabet. I år er det anderledes, sådan var det også sidste år, men vi går lysere tider i møde, og jeg glæder mig til at vi igen kan se hinanden, og for alvor mærke den styrke der kan være i hinandens selskab.

Første gang jeg deltog til et 1.Maj arrangement, tror jeg ærligt talt ikke helt jeg vidste hvad det gik ud på. Jojo, det ligger selvfølgelig lidt i navnet "Arbejdernes Internationale Kampdag", Men hvad indebar det lige? Hvad skulle     der kæmpes for? Hvem kæmpede man imod? Hvad var det nu lige en overenskomst faktisk var? Og dagpenge, var det en sum penge man fik udbetalt en gang om dagen, eller lød ordet bare sådan? Jeg havde endnu ikke rigtigt stiftet bekendtskab med arbejdsmarkedet, men havde dog hørt noget om, at en tømrer faktisk tjente meget mere end man skulle tro. hvad var der er egentligt at kæmpe for? Hvad stod alle de der forkortelser for? 3F, HK, FOA. Jeg havde godt hørt om fagforeninger og at det var sådan en slags arbejdsforsikring, der var sure restaurant Vejlegården.

Der er heldigvis løbet en hel del vand gennem åen siden.

I dag har jeg lært vigtigheden af at man organiserer  sig i fællesskaber.  Det er her man kan skabe en forskel i det samfund man lever i. Og skulle man en dag  have brug for hjælp, er der en kæmpe værdi i at have et fællesskab ryggen.

Særligt her den sidste tid har jeg tænkt meget over begrebet fællesskab. Det  bliver brugt vidt og bredt i uendeligt mange sammenhænge, og jeg er sikker at de fleste 1.maj taler i år kommer til at indeholde ordet. Jeg tillader mig også her at være en anelse kliche fyldt. For det at snakke om fællesskab, har tusinder gjort før mig, og jeg bliver nok heller ikke den sidste. Jeg vælger alligevel at gøre det, for det er vigtigt vi ikke tager det for givet.

Befolkningen i dag, har aldrig før følt sig mere ensom. Ensomhed er faktisk gået hen og blevet et regulært samfundsproblem. Selvfølgelig lever vi i en tid  lige nu, hvor vi ikke kan mødes så meget, som vi gerne vil, men der ligger mere i det. For verden har ændret sig. Det er svært at sige om det er til det bedre eller til det værre. Det afhænger nok af hvis øjne der beskuer den.

Jeg tror mange i dag, har fået et billede af, at skal man kunne begå sig i verden, skal man kunne klare sig selv, kæmpe for sig selv, Hjælpe sig selv. Redde sig selv. En kollega kan hurtigt blive til en konkurrent. En ven kan let blive til en fjende. Hvis man ser verden sådan, så kan jeg godt forstå, hvorfor man nogle gange kan føle sig ensom og nok også temmelig stresset. I en sådan verden, findes fællesskaber ikke, her er der ikke nogen som rækker hånden ud, når man har allermest brug for det. I den verden er du helt alene.

Det kan lyde noget dystert og dystopisk, og her i Danmark, hvor vi har stolte traditioner for at kæmpe for fællesskabets bedste, kan det lyde langt ude for nogen, men ikke for alle. Der er i Danmark ved at vokse sig en ny underklasse frem, som er sat uden for vores fællesskab. I dit sikkert travle liv, er det ikke sikkert du har mødt dem, men når du åbner hoveddøren, for fragtmanden, der  giver dig dine dagligvarer. Når du tager en kinesisk restaurant, når du første  gang træder ind i din nybyggede lejlighed, eller har overhalet en lastbil med et  Kurt Beier A/S logo på motorvejen. Jeg tror de fleste af jer nu ved hvor jeg vil henad. Du har i hvert fald et eller andet tidspunkt helt sikkert været i nærheden af dem. Det er de filippinske chauffører, som boede i slumlejre i Padborg. Det er de kinesiske kokke som arbejder 80 timer om ugen til 20kr. i timen. Den litauiske håndværker, som arbejder uden kontrakt og fik sin løn udbetalt i kontanter. Nu er det Nemlig.com, som har bidraget til den voksende skjulte underklasse. Hvis lagermedarbejdere, bliver pisket igennem umenneskelige arbejdsdage af tidligere militærfolk. Og fragtmænd der skal være bange for at tabe flere dages dagløn i form af bøder, hvis de begår en menneskelig fejl.

 

Mange i den nye underklasse er ikke per definition danske, men retfærdiggør  det at man kan behandle dem som man har lyst? Har de ikke en plads i fællesskabet sammen med os andre? Deres sag og skal vi kæmpe for! De må ikke blive efterladt udenfor fællesskabet. Slavelignende forhold har ingen gang  Dansk jord.

Det skal vi huske på, når man står 1.Maj, med en pølse i den ene hånd og en fadøl i den anden. Vi skal altid holde fast i den festlige stemning og det hyggelige samvær, men vi aldrig glemme den alvor som ligger bag. Vi skal blive ved med at oplyse de kommende generationer om, at der stadig findes masser af kampe at tage fat for fagbevægelsen. Vi er Danmarks stærkeste fællesskab, som de svageste også skal blive en del af!

Tak for ordet kammerater!

Kontakt