Et nyt koncept med takeaway-mad.
Det har kokkeeleverne Sanne Jensen og Christoffer Kofoed været med til at udvikle under corona-krisen på deres praktiksted, Thaisen Ma’hus i Ringe på Midtfyn.
- Vi var selvfølgelig nervøse, da vi startede det op. Vi har ikke haft kokkene, vi kunne gå til. Der har været pres på, fordi der har været meget at se til, siger 24-årige Sanne Jensen, der i tre års tid har været kokkeelev i virksomheden, som har tegnet overenskomst med 3F Østfyn.
Da Danmark lukkede ned midt i marts som følge af corona-epidemien, blev de to elever i modsætning til spisestedets uddannede kokke ikke sendt hjem. I stedet har de været med til at indføre et nyt system, hvor kunderne i restauranten og caféen henter tilberedt mad, som de varmer op derhjemme.
Blandt andet har eleverne fået indført grillbakker med tre slags kød og passende garniture.
- Vi har altid haft meget ansvar på vores elevplads. Men nu er det gået et skridt op. Tingene går hurtigere oppe i hovedet i den her tid, og vi tænker flere dage frem. Vi bestemmer nu menuen. Vi føler os nu som udlært her, siger 21-årige Christoffer Kofoed, der har været elev i to år og tre måneder.
De to 3F’ere har dog kunnet tale om det nye koncept og maden med spisestedets ejer, Peter Teisen, der selv er uddannet kok.
- Vi har som elever fået lov til at komme med de gode idéer og udfolde os. Vi får en meget større læring om, hvordan det er at drive et køkken. Vi får vores vilje. Det er fedt. Jeg synes, at det har været sjovt og lærerigt, siger Sanne Jensen og fortsætter:
- Vi får stor ros fra gæsterne for, at vi kan få det til at løbe rundt. De synes, at det er fedt, at vi tør kaste os ud i det.
Hun er nervøs for at blive smittet med corona, men “gode tiltag” med mundbind og masser af afspritning har dulmet hendes nervøsitet, forklarer hun.
- Alt har været meget anderledes. Men det har kørt godt. Næsten hver anden dag får vi ros fra vores chefer. De kommer og siger tak, og at det er godt gået. Det er lækkert, siger Christoffer Kofoed.
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.