Privatlivspolitikker
Privatlivspolitik for 3F's A-kasse Privatlivspolitik for Faglig Fælles A-kasse - a-kassemedlemmer

1. Principper for behandling af oplysninger

I Faglig Fælles A-kasse indhenter og behandler vi udelukkende dine personoplysninger for at opnå vores formål, som er:

  • At sikre vores medlemmer økonomisk bistand i tilfælde af ledighed.
  • At administrere andre ordninger, som efter lovgivningen er henlagt til a-kasserne, herunder skal vi medvirke til, at ledige medlemmer kommer i beskæftigelse.

Det er vigtigt for os i Faglig Fælles A-kasse, at du har tillid til, at vi behandler dine oplysninger lovligt, sagligt og gennemsigtigt. Vi overholder derfor altid de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger, hvilket blandt andet betyder, at:

  • Vi ikke indsamler og behandler flere oplysninger, end der er nødvendigt
  • Vi ikke opbevarer flere oplysninger end nødvendigt
  • Vi ajourfører løbende dine oplysninger, så de er korrekte
  • Der er gennemsigtighed i vores behandling af dine personoplysninger

Faglig Fælles A-kasse er oprettet i henhold til lov, og vi er derfor forpligtet til at indhente og behandle personoplysninger ud fra en række lovsatte kriterier, som du kan læse mere om nedenfor.

2. Dataansvar og kontaktoplysninger Faglig Fælles A-kasse er dataansvarlig for vores behandling af personoplysninger. Vi er derfor ansvarlige for at sikre, at behandlingen følger lovgivningen på området, og for håndhævelsen af dine rettigheder.

Hvis du ønsker at vide mere om vores behandling af dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte os på:

Faglig Fælles A-kasse
HR-afdelingen
Kampmannsgade 4, 1604 København V
Mail: 3fhr@3f.dk 
Telefon: 70 300 300

Du kan i øvrigt også kontakte din lokale 3F afdeling. 

3. Hvilke oplysninger behandler vi om dig?

Faglig Fælles A-kasse er omfattet af den lovgivning om registrering og indsamling af personoplysninger, der gælder for faglige foreninger. Dette betyder, at vi i forbindelse med dit medlemskab beder dig om at udlevere følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • CPR-nummer
  • Din nuværende jobsituation, herunder om du er fastansat, i fleksjob, selvstændig, arbejdsløs mv.
  • Andre almindelige oplysninger, som er nødvendige for, at vi kan behandle din ansøgning.

Hvis du ikke ønsker at afgive disse oplysninger, er vi ikke i stand til at levere den pågældende ydelse, eller tilbyde dig medlemskab i a-kassen.

I forbindelse med vores sagsbehandling, herunder behandling af ansøgninger om udbetaling af dagpenge, indhenter vi desuden følgende oplysninger:

  • Oplysninger om skatte- og indkomstforhold, herunder supplerende indkomst under dagpengeperioden
  • Bekræftelse af årsagen til afskedigelse fra din arbejdsgiver
4. Retsgrundlag for behandling

Som udgangspunkt behandler vi dine almindelige oplysninger på grundlag af en aftale med dig, når du vælger at melde dig ind i Faglig Fælles A-kasse, samt på baggrund af vores retlige forpligtelser som a-kasse.

Behandlingen af eventuelle følsomme/særlige kategorier af oplysninger, som vi behandler om dig, sker på baggrund af lov om arbejdsløshedsforsikring, reglerne i EU’s databeskyttelsesforordning om behandling på baggrund af social- og arbejdsretlige forpligtelser, samt den supplerende danske databeskyttelseslovgivning.

Vi indhenter og behandler CPR-nummer i henhold til skattekontrolloven.

5. Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?

Vi opbevarer oplysninger, så længe du er medlem af Faglig Fælles A-kasse, herunder så længe vi har et sagligt grundlag herfor.

Når du ikke længere er medlem, opbevarer vi dine oplysninger, så længe der er et sagligt formål.

Der kan være visse oplysninger, som det er påkrævet, at vi beholder i længere tid. Dette er blandt andet tilfældet, hvor vi er pålagt at beholde oplysningerne i en lovgivningsmæssig fastsat periode. For eksempel opbevarer vi bogføringsmateriale, f.eks. om betaling og fakturering af kontingent, i 5 år plus indeværende regnskabsår i henhold til bogføringsloven.

I disse særlige tilfælde vil vi oplyse dig om den lovpligtige opbevaringslængde, når vi indhenter eller modtager oplysningerne.

6. Tredjeparter: Indhentelse og videregivelse

I henhold til lovgivningen er vi forpligtet til at indhente og videresende oplysninger om dig uden dit samtykke fra både private og offentlige myndigheder. I forbindelse med sagsbehandlingen af din ansøgning om dagpenge, indhenter vi oplysninger fra din arbejdsgiver til at bekræfte din ansættelse eller til at afklare årsagen til din afskedigelse. Vi både indhenter og videregiver oplysninger fra kommuner og andre a-kasser om, hvorvidt du modtager eller har modtaget en ydelse.

Hvis vi er retligt forpligtet, vil vi endvidere kunne videregive oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Vi er lovligt forpligtet til at indhente oplysninger fra SKAT, herunder lønsedler, og oplysninger om din arbejdstid. Vi er desuden forpligtet til at sammenkøre oplysninger fra SKAT's registre, med de oplysninger, som vores ledige og efterlønnere afgiver på deres ydelseskort, og i erklæringer om arbejde, pension, og andre indtægter for at kontrollere, at ingen uberettiget får dagpenge/efterløn.

Da disse forpligtelser til at indhente og videregive dine oplysninger er udtrykkeligt fastsat ved lov, vil du ikke modtage besked herom, hverken når vi videregiver eller indhenter oplysninger. Du har dog altid ret til at få indblik i de oplysninger, vi har om dig. Det kan du læse mere om nedenfor. 

Vi benytter desuden databehandlere, f.eks. i forbindelsen med driften af IT-systemer, som altid opererer på vegne af os og under instruks fra os.

7. Profilering Vi benytter data til at optimere din brugeroplevelse på vores egne platforme, herunder 3f.dk, samt til at målrette og personalisere vores kommunikation til dig, herunder indhold i nyhedsbreve (baseret på dit samtykke, hvor det er et lovkrav), samt til at målrette ekstern annoncering på sociale medier, derunder Facebook. 8. Dine rettigheder

I henhold til databeskyttelseslovgivningen har du en række rettigheder, som vi som dataansvarlige skal overholde. Disse rettigheder er:

  • Indsigtsret: Du har ret til at få indsigt i de data, vi har om dig samt få udleveret en kopi af dine data.
  • Ret til indsigelse: Du kan med visse begrænsninger gøre indsigelse mod en behandling af personoplysninger – f.eks. hvis dine personoplysninger bliver anvendt til direkte markedsføring og i forhold til profilering.
  • Ret til rettelse og sletning: Du har ret til at få ukorrekte oplysninger rettet og til at få slettet oplysninger om dig, som vi ligger inde med. Ved en anmodning om sletning eller rettelse vil vi vurdere, hvorvidt vi kan efterkomme din anmodning, og bekræfte om vi kan rette eller slette dine oplysninger. Vi kan for eksempel ikke slette oplysninger, som vi i henhold til lovgivningen er forpligtet til at beholde, eller hvis vi har brug for oplysningerne for at fastlægge eller gøre et retskrav gældende.
  • Ret til begrænsning: Du har ret til begrænsning i behandlingen af dine oplysninger i den periode, hvor vi vurderer dit krav om rettelse eller sletning.
  • Ret til dataportabilitet: Du har under visse forudsætninger ret til dataportabilitet.
  • Ret til tilbagekaldelse af samtykke: Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde samtykke til enhver behandling, hvortil der er givet samtykke.
  • Ret til oplysning: Når vi indhenter oplysninger om dig hos dig eller hos en tredjepart, er vi som udgangspunkt forpligtede til at oplyse dig om behandlingen. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor indhentelsen har udtrykkelig hjemmel i lovgivningen.
9. Sikkerhed Faglig Fælles A-kasse har med en intern IT-sikkerhedspolitik indført tekniske og organisatoriske sikringsforanstaltninger, der sikrer fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden af dine oplysninger. På den måde er du sikret, at dine oplysninger bliver passet godt på hos os. 10. Klagemulighed Du har ret til at klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger.

Datatilsynets kontaktoplysninger er følgende:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. 33 19 32 00
dt@datatilsynet.dk

Klag til Datatilsynet her

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt