Ledige stillinger

Konsulent/Faglig medarbejder


Titel:
Konsulent/Faglig medarbejder
Afdeling:
Ansøgningsfrist:
Søg stillingen

Vil du hjælpe med at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår på 3F’s grønne område? Er du samarbejdsorienteret, struktureret og har du mod på arbejdsopgaver i hele landet? Så læs videre her.

Den Grønne Aktivitetsforening består af mere end tredive lokale 3F afdelinger, som ønsker at samarbejde om at sikre ordnede løn- og ansættelsesforhold på det grønne område (gartnerier, landbrug mv.). Der er i øjeblikket én ansat i foreningen, og nu søger vi endnu en kollega, som både kan agere bindeled mellem afdelingerne, afholde møder og virksomhedsbesøg og videreudvikle, strukturere og koordinere den fælles indsats.

Arbejdsopgaver
  • I samarbejde med en kollega skal du stå for overenskomstdækning og kontrol af, om overenskomsterne overholdes på det grønne område i hele landet.
  • Du bliver ansvarlig for kontakt til virksomheder, afholdelse af kontrolbesøg, oprettelse af overenskomster og gennemførelse af nødvendige faglige konflikter.
  • Du bliver samtidig bindeled mellem lokalafdelinger og skal være med til at styrke samarbejdet på tværs af afdelingerne.
  • Du bliver ansvarlig for at videreudvikle og nytænke vores metoder.
  • Du er klar til at gribe nye udfordringer og opgaver, der opstår undervejs.
Vi forventer at du
  • Kan arbejde selvstændigt og administrere egen arbejdsdag.
  • Kan stå på mål for fagforeningens værdier.
  • Har lyst til og mod på, i samarbejde med lokale fagforeningsrepræsentanter, at opsøge virksomheder inden for det grønne område.
  • Kan tænke analytisk og strategisk og har lyst til at udvikle nye metoder og ideer.
  • Er tålmodig og vedholdende, når resultaterne ikke kommer med det samme.
  • Har gode IT-færdigheder.
  • Har erfaring med tegning af overenskomster og etablering af konflikter - eller at du hurtigt kan sætte dig ind i relevante regler.
  • Har et grundlæggende arbejdsretsligt kendskab (en fordel, men ikke et krav).  
  • Kan bevare overblikket i en hektisk dagligdag og følge op på aftaler.
  • Har gode samarbejdsevner, og i perioder kan lide at ”stå i modvind”.
  • Er god til/har mod på at lære forhandling, konflikthåndtering og konfliktmægling.
  • Er god til at kommunikere i både skrift og tale på dansk og engelsk – eventuelt også andre sprog fx tysk polsk, litauisk, rumænsk, russisk (en fordel, ikke et krav).
  • Er villig til at stå til rådighed udover normal arbejdstid.
  • Har kørekort til personbil og er klar på at køre mange kilometer i hele landet.
Vi tilbyder
  • Et spændende, udfordrende og alsidigt job.
  • Samarbejde med de involverede 3F afdelinger i hele landet.
  • Et dagligt fagligt samarbejde og daglig sparring med faglige kollegaer i Den Grønne Gruppe, 3F Aarhus Rymarken, der er overordnet ansvarlig for projektet.
  • Gode løn- og ansættelsesvilkår.
  • Kantineordning.
Ansøgning

Er ovenstående noget for dig, så send os en skriftlig ansøgning, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Ansøgning mærket ‘Medarbejder til Det Grønne Område’ sendes på mail til: thomas.moller@3f.dk, så den er modtaget senest den 19. september 2021. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Møller tlf. 21 47 77 67.

3F ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Med venlig hilsen

Thomas Møller, Gruppeformand
3F Aarhus Rymarken - Den Grønne Gruppe
Rymarken 4, 8210 Aarhus V.
Tlf. 88 92 66 20 / 21 47 77 67
E-mail: thomas.moller@3f.dk

Søg stillingen
Kontakt