Ledige stillinger

Advokatsekretær


Titel:
Advokatsekretær
Afdeling:
Juridisk sekretariat
Ansøgningsfrist:
Søg stillingen
Er du uddannet advokatsekretær eller har erfaring fra arbejdet på et advokatkontor? Har du erfaring og kendskab med retssagsbehandling? Er du serviceminded? Så er du måske vores nye advokatsekretær.

I Juridisk Sekretariat er vi 25 medarbejdere bestående af advokater, socialrådgivere, konsulenter og administrative medarbejdere, der samarbejder i en god og munter tone. Vi er en del af en stor organisation med mange forskellige medarbejdergrupper, som vi dagligt er i kontakt med. Vi arbejder ud fra målet om konstant at de den bedst mulige service til gavn for medlemmerne.

I Juridisk Sekretariat hjælper vi vores medlemmer, lokalafdelinger og Forbundet med inkassosager, arbejdsskadesager, arbejds- og ansættelsesretlige sager og klagerådssager.
 
Din hovedopgaver bliver:

I samarbejde med advokaterne at håndtere de verserende sager – både retssager og udenretlige sager. Derudover skal du:

  • servicere advokaterne
  • bidrage til at servicere afdelingerne
  • arbejde bredt i sekretariatet og bistå med behandlingen af forskellige sagstyper og arbejdsopgaver.
 
I den perfekte verden:
  • er du uddannet advokatsekretær eller har erfaring fra arbejdet på et advokatkontor
  • har erfaring og kendskab med retssagsbehandling
  • er du indstillet på at dine arbejdsopgaver er under stadig forandring
  • er du sikker i dansk retskrivning
  • har du erfaring med Word, Outlook og Excel.
 
Hos os får du: 3F tilbyder faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente kollegaer, hvor faglig og personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel prioriteres højt. Hos 3F bliver du ansat under overenskomst med bl.a. god løn og arbejdsgiverbetalt pension. Arbejdspladsen er centralt beliggende i København – tæt ved Vesterport station. 

Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder Jena Juul Holm på telefon 8892 1008.
 
Ansøgning: Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Vi behandler ansøgninger løbende så send din ansøgning og CV hurtigst muligt ved at klikke på ”søg stilling” dog senest fredag den 24. september 2021 kl. 9.00. 
 
Søg stillingen

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Hvis du vil vide mere om 3F som arbejdsplads eller om vores rekrutteringsforløb, kan du klikke her.
 
3F - Fagligt Fælles Forbund er Danmarks stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening med lokalafdelinger i hele landet. Vi arbejder engageret og målrettet med at sikre vores 270.000 medlemmer ordentlige løn- og arbejdsforhold via aftaler med arbejdsgivere og dialog med politiske partier. 
Vi har medlemmet i fokus i alt hvad vi laver. Vi udvikler vores ledelse, styring og samarbejde for at blive en endnu mere effektiv og sammenhængende organisation til gavn for vores medlemmer.
Læs mere om os på www.3f.dk.
 
Søg stillingen
Kontakt