Ledige stillinger
3F søger dynamisk sekretær til vores ledelsesteam i Byggegruppen
Titel:
Sekretær
Afdeling:
Byggegruppen
Ansøgningsfrist:
Søg stillingen
Vil du være med til at gøre Danmarks stærkeste fagforening endnu mere markant på bygge- og anlægsområdet? Er du kontoruddannet og ved du, hvad der skal til for at arbejde i en politisk styret organisation? Hylder du klassiske sekretærdyder som omhyggelighed, struktur, selvstændighed og ansvarlighed? Så er du måske vores nye ledelsessekretær!

Byggegruppen er en af de 6 faglige grupper i 3F, og er med sine ca. 60.000 medlemmer den næststørste medlemsgruppe i 3F. Medlemmerne er bl.a. beskæftiget inden for jord- og betonarbejdere, murere, maskinførere, asfaltarbejdere, tagdækkere, brolæggere, stilladsarbejdere, tømrer, glarmestre, tagdækkere, tækkemænd og gulvlæggere.

Du bliver en del af en gruppe på 40 medarbejdere fordelt på gruppeformand, næstformand, forhandlingssekretærer, konsulenter, sekretærer og elever.
Arbejdsopgaverne:

Opgaverne er mangeartede og sker i tæt samarbejde med den politiske ledelse samt resten af gruppen. Det består bl.a. i:

  • ledelsessekretær for formand og næstformand i Byggegruppen
  • indgå i et lille, stærkt team med vores anden ledelsessekretær om opgaver som fx mødeforberedelse, referatskrivning og opfølgning
  • kalenderstyring for formand og næstformand, opfølgning på mails og andre løbende formidlingsopgaver for de to
  • godkende regninger og arbejde med regnskab, udtræk, statistik og budget i samarbejde med formanden
  • planlægning og gennemførelse af interne og eksterne møder – både i forhold til form og indhold samt deltage i arbejdet med kongres og overenskomstforhandlinger.
Om dig:

Vi forestiller os at du er motiveret af at arbejde i en politisk organisation, samt at du er:

  • erfaren og kan arbejde i et hektisk miljø og samtidig bevare overblikket samt det gode humør
  • interesseret i og har baggrund for arbejdet med regnskaber
  • konstruktiv og god til at formulere dig klart og præcist i skrift og tale
  • engageret og løsningsorienteret, udviser initiativ og kan prioritere og følge dine opgaver til dørs
  • imødekommende, serviceminded og rutineret it-bruger, bl.a. hele Office-pakken.
Hos os får du: 3F tilbyder faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente kollegaer, hvor faglig og personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel prioriteres højt. Hos 3F bliver du ansat under overenskomst med bl.a. god løn og arbejdsgiverbetalt pension. Arbejdspladsen er centralt beliggende i København – tæt ved Vesterport station.

Har du spørgsmål til jobbet, så kan du kontakte Rasmus Klein-Gunnarson på mail: rasmus.klein-gunnarson@3f.dk eller på telefon 88920210.
Ansøgning:

Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Send din ansøgning og CV ved at klikke på ”søg stilling” senest den 7. oktober 2022 kl.9:00.

Vi forventer at afholde 1.runde ansættelsessamtaler d.17. oktober og 2. runde ansættelsessamtaler d.24. oktober. Der anvendes personprofiltest i ansættelsesprocessen.

Tiltrædelse i stillingen er pr. den 1. december 2022. 

Hvis du vil vide mere om 3F som arbejdsplads eller om vores rekrutteringsforløb, kan du klikke her.

3F - Fagligt Fælles Forbund er Danmarks stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening med lokalafdelinger i hele landet. Vi arbejder engageret og målrettet med at sikre vores 260.000 medlemmer ordentlige løn- og arbejdsforhold via aftaler med arbejdsgivere og dialog med politiske partier.
Vi har medlemmet i fokus i alt hvad vi laver. Vi udvikler vores ledelse, styring og samarbejde for at blive en endnu mere effektiv og sammenhængende organisation til gavn for vores medlemmer.
Læs mere om os på www.3f.dk.

Søg stillingen

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt