Ledige stillinger

3F søger økonomimedarbejder til A-kassebogholderiet


Titel:
Økonomimedarbejder
Afdeling:
Hovedkassererkontoret
Ansøgningsfrist:
Søg stillingen
Har du kendskab til A-kassebogholderi? Finder du glæde og motivation i at arbejde med tal og bogføring? Og kunne du tænke dig en spændende stilling med stort rum til udvikling? Så er det lige dig vi mangler i 3F’s økonomiafdeling.

Økonomiafdelingen er en spændende arbejdsplads med en bred og afvekslende opgaveportefølje. Din placering hos os vil blive i vores rigtigt hyggelige og dygtige A-kassebogholderi, hvor vi er 3 medarbejdere foruden dig. Arbejdsdagene er varierede, og vi forestiller os derfor, at du trives med at have mange bolde i luften og kan håndtere ad-hoc opgaver.
Arbejdsopgaverne:

Opgaverne i A-kassebogholderiet er mangeartede og spænder bredt fra bl.a. registrering af indbetalinger og lettere sagsbehandling. Derudover vil nogle af dine opgaver være afregning af A-kassekontingent til 3F’s lokalafdelinger, samt:

  • bogføring og afstemning af dagens A-kassetransaktioner, herunder udbetaling af offentlige ydelser (dagpenge mv.)
  • udarbejdelse af materiale til årsregnskab og revision
  • forskellige opgaver fx med bogføring af tilbagebetalingssager og udbetaling af dagpengelån
  • månedlige afrapporteringer til STAR
  • en lang række andre regnskabsmæssige opgaver heriblandt div. Afstemninger.

Hertil kommer, at vi har fokus på:

  • at forbedre arbejdsgange
  • en løbende digitalisering
  • at videreudvikle i forhold til vores systembrug.

Du skal derfor synes, at det er sjovt både at beskæftige dig med mange (og ofte komplekse) excel-ark og have lyst til at indgå i forskellige projekter omkring bedre systemudnyttelse.

Oplæringen i A-kassebogholderiet skal vi nok sørge for – det vigtigste er, at du har lysten til at lære og er drevet af en interesse for tal, systemer og udvikling. Har du i forvejen kendskab til økonomien i en A-kasse er dette klart en fordel.

Om dig:

Vi forventer at du enten har en uddannelse indenfor regnskab, eller har erfaring med bogholderiopgaver. Derudover er, det en fordel hvis du har kendskab til økonomisystemet AX og måske endda har kendskab til STAR’s regnskabsbekendtgørelse. Vi forestiller os at du:

  • er habil bruger af Excel
  • har et naturligt overblik og gerne et øje for forbedringsmuligheder
  • trives med at have travlt
  • har lysten til at påtage dig forskelligartede opgaver
  • kan lide at arbejde med faste deadlines.
Hos os får du: 3F tilbyder faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente kollegaer, hvor faglig og personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel prioriteres højt. Hos 3F bliver du ansat under overenskomst med bl.a. god løn og arbejdsgiverbetalt pension. Arbejdspladsen er centralt beliggende i København – tæt ved Vesterport station.

Har du spørgsmål til jobbet, så kan du kontakte Camilla Lander på telefon 88 92 08 37.
Ansøgning: Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Send din ansøgning og CV ved at klikke på ”søg stilling” senest den 2. juni 2022 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 13. juni 2022. Tiltrædelse den 1. august 2022.

Hvis du vil vide mere om 3F som arbejdsplads eller om vores rekrutteringsforløb, kan du klikke her.

3F - Fagligt Fælles Forbund er Danmarks stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening med lokalafdelinger i hele landet. Vi arbejder engageret og målrettet med at sikre vores 260.000 medlemmer ordentlige løn- og arbejdsforhold via aftaler med arbejdsgivere og dialog med politiske partier.
Vi har medlemmet i fokus i alt hvad vi laver. Vi udvikler vores ledelse, styring og samarbejde for at blive en endnu mere effektiv og sammenhængende organisation til gavn for vores medlemmer.
Læs mere om os på www.3f.dk.
Søg stillingen

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt