Ledige stillinger
3F søger økonomimedarbejder
Titel:
Økonomimedarbejder
Afdeling:
Hovedkassererkontoret
Ansøgningsfrist:
Søg stillingen
Finder du glæde og motivation i at arbejde med tal og bogføring? Kan du lide at kommunikere og hjælpe andre med deres regnskabsmæssige problemstillinger? Så er det lige dig vi mangler i 3F’s økonomiafdeling.

Din placering vil blive i det team som varetager forbundets bogholderi, men du kan med tiden også komme til at indgå i andre arbejdsopgaver i økonomiafdelingen.

Arbejdsdagene er varierede, og vi forestiller os derfor, at du trives med at have mange bolde i luften og kan håndtere forskelligartede ad-hoc opgaver. Din primære placering vil være på et fælleskontor med 7 andre medarbejdere, men du vil indgå i en stor økonomiafdeling på knapt 30 personer.
Arbejdsopgaver: Opgaverne i bogholderiet spænder vidt, lige fra håndtering af dagens bankbevægelser, debitor- og kreditorbogholderi, mellemregninger med lokalafdelinger, udlægshåndtering, håndtering af modtagne forlig og erstatninger fra arbejdsgivere samt men ikke mindst de løbende afstemninger af bank, driftskonti og balanceposter. Om dig: Vi forventer, at du har en uddannelse indenfor økonomi og regnskab, eller har flere års erfaring med bogholderiopgaver. Du er igangsætter, udadvendt og har nemt ved at samarbejde/kommunikere med andre i organisationen. Vi er i gang med at udvikle, effektivisere og automatisere en del af vores arbejdsgange, det er derfor vigtigt at du ønsker at udvikle dig, og har mod på at komme med forbedrings- og optimerings ideer.

Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til økonomisystemet Finance and Operations samt er en erfaren bruger af Excel, da meget arbejde foregår ved ind- og udlæsning af Excel filer.
Hos os får du: 3F tilbyder faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente kollegaer, hvor faglig og personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel prioriteres højt. Hos 3F bliver du ansat under overenskomst med bl.a. god løn og arbejdsgiverbetalt pension. Arbejdspladsen er centralt beliggende i København – tæt ved Vesterport station.

Har du spørgsmål til jobbet, så ring til fagansvarlig Jeanette Grønnemose på telefon 88 92 08 15.
Ansøgning: Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Send din ansøgning og CV ved at klikke på ”søg stilling” senest fredag den 9. december 2022 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 14. december 2022 og evt. 2. samtaler 20. december 2021.

Stillingen har tiltrædelse 1. februar 2023.

Hvis du vil vide mere om 3F som arbejdsplads eller om vores rekrutteringsforløb, kan du klikke her.

3F - Fagligt Fælles Forbund er Danmarks stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening med lokalafdelinger i hele landet. Vi arbejder engageret og målrettet med at sikre vores 270.000 medlemmer ordentlige løn- og arbejdsforhold via aftaler med arbejdsgivere og dialog med politiske partier.
Vi har medlemmet i fokus i alt hvad vi laver. Vi udvikler vores ledelse, styring og samarbejde for at blive en endnu mere effektiv og sammenhængende organisation til gavn for vores medlemmer.
Læs mere om os på www.3f.dk.
Søg stillingen

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt