Ledige stillinger
3F søger proceskonsulent til procesoptimering og driftsledelse
Titel:
Proceskonsulent
Afdeling:
Sekretariatet for organisationsudvikling
Ansøgningsfrist:
Søg stillingen
I 3F har vi vedvarende fokus på at være en effektiv og sammenhængende organisation. Det kræver, at vi har styr på vores processer og bruger vores ressourcer der, hvor de skaber mest værdi for medlemmerne. Vi tilbyder en stilling med indflydelse og ansvar, hvor du får mulighed for at gøre en forskel i Danmarks største fagforening.

Som intern konsulent inden for procesoptimering og driftsledelse i 3F vil du få en afvekslende hverdag med større projekter på tværs af organisationen og mindre konsulentopgaver tilpasset og afviklet i tæt samarbejde med den/de relevante leder(e). Stillingen er placeret i et mindre konsulentteam, som er en integreret del af Sekretariatet for Organisationsudvikling, der samlet set tæller 12 medarbejdere.
Arbejdsopgaverne:

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet inkludere at:

  • analysere og identificere problemer og optimeringspotentiale i processer og drift
  • drive kortlægning og optimering af processer i a-kasse og fagforbund – herunder afdække eventuelle muligheder for digitalisering
  • drive driftsoptimeringsprojekter fra opstart til implementering i tæt samarbejde med den/de relevante ledere
  • undervise på vores interne lederuddannelse.
Om dig:

Du skal have flere års praktisk erfaring som intern eller ekstern konsulent med en godt pakket metoderygsæk. Du skal have solid og bred erfaring med optimering i større organisationer – helst konkret erfaring med Lean og Driftsledelse. Derudover forventer vi at du har følgende kvalifikationer:

  • erfaring med forandringsledelse – herunder at motivere til forandringer på alle niveauer i organisationen
  • stærke analytiske evner og erfaring med at indsamle og bruge data i dit optimeringsarbejde
  • konstruktiv og empatisk tilgang til andre mennesker og et reelt ønske om at forandre til det bedre
  • relevant uddannelsesmæssig baggrund.
Hos os får du: 3F tilbyder faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente kollegaer, hvor faglig og personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel prioriteres højt. Hos 3F bliver du ansat under overenskomst med bl.a. god løn og arbejdsgiverbetalt pension. Din primære arbejdsplads er centralt beliggende i København – tæt ved Vesterport station. Du kan forvente nogen grad af rejseaktivitet til de lokale 3F afdelinger på tværs af landet.

Ønsker du at høre nærmer om stillingen, kan du kontakte konsulent Tine Michelsen på mail tine.michelsen@3f.dk eller telefon 22 80 96 54. Du kan også kontakte Sekretariatsleder Erwin Næs på mail erwin.naes@3f.dk eller telefon 24 69 38 50.
Ansøgning: Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.
Send din ansøgning og CV ved at klikke på ”søg stilling” senest den 2. oktober 2022 kl. 9.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler uge 41 og anden samtalerunde i uge 43.

Hvis du vil vide mere om 3F som arbejdsplads eller om vores rekrutteringsforløb, kan du klikke her.

3F - Fagligt Fælles Forbund er Danmarks stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening med lokalafdelinger i hele landet. Vi arbejder engageret og målrettet med at sikre vores 260.000 medlemmer ordentlige løn- og arbejdsforhold via aftaler med arbejdsgivere og dialog med politiske partier.
Vi har medlemmet i fokus i alt hvad vi laver. Vi udvikler vores ledelse, styring og samarbejde for at blive en endnu mere effektiv og sammenhængende organisation til gavn for vores medlemmer.
Læs mere om os på www.3f.dk.
Søg stillingen

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt