Ledige stillinger
Er du vores nye arbejdsmiljø organisator
Titel:
Organisator
Afdeling:
3F - Transport, Logistik & Byg
Ansøgningsfrist:
Søg stillingen
Som organisator på arbejdsmiljøområdet bliver din opgave at styrke vores ca. 130 arbejdsmiljørepræsentanter i deres arbejde på virksomhederne. Du får ansvaret for at systematisere og koordinere afdelingens indsats så alle vores arbejdspladsvalgte AMR mærker at de har Danmarks stærkeste forbund i ryggen. Vi søger ikke en arbejdsmiljøekspert der kan svare på alt – men har du viden på området vil det selvfølgeligt være et plus.
Den vi søger, skal kunne støtte den enkelte AMR i at løse arbejdsmiljøproblemerne på arbejdspladsen gennem involvering af kollegerne og opbygning af det faglige fællesskab. På vores større arbejdspladser bliver din opgave desuden at sikre at arbejdet i virksomhedens arbejdsmiljøudvalg koordineres mellem AMR gruppen og tillidsrepræsentanterne, så erfaring med AMU- eller SU-arbejde vil være en fordel.

Dine daglige opgaver vil handle om at holde introsamtaler med de nyvalgte AMR, herunder lægge uddannelses- og handlingsplaner for dem. Følge op på de allerede valgte med årlige samtaler. Bistå med at kortlægge og gennemføre valg på de virksomheder der i dag mangler AMR, arrangere kurser mm. Du får også ansvaret for løbende vedligeholde oplysninger om de valgte i vores IT-system.

Du skal:

  • Evne at sætte struktur på både dit eget og andres arbejde.
  • Have organisatorisk talent.
  • Være en ildsjæl.
  • Være god til at møde mennesker
  • Turde stille krav til dem du arbejder med
  • Have mod på at sætte dig ind i nyt stof
  • Være en god lytter
  • Have flair for IT
  • Kunne formidle klart & tydeligt på skrift.
  • Kunne arbejde selvstændigt ud fra en fast plan.
  • Kende forskellen på at løse problemer for folk, og på at løse problemer sammen med folk.
  • Forstå at et godt arbejdsmiljø forudsætter en stærk faglig organisering i 3F!

I det daglige kommer du dels til at arbejde alene og dels sammen med husets fagligt valgte ansatte. 1-2 gange om måneden holder vi statusmøder, hvor du sammen med ledelsen følger op på arbejdet. Du tilknyttes desuden en styregruppe som lægger de overordnede rammer for dit arbejde. Det forventes du har egen bil og kørekort…
Vi tilbyder 1½ års ansættelse på samme vilkår som husets faglige ansatte, med mulighed for forlængelse. Du vil blive ansat med 3 måneders gensidig prøvetid… Du vil umiddelbart blive tilmeldt relevante kurser & uddannelse.

Der er ansøgningsfrist d. 7. oktober 2022 – og vi forventer at afholde samtaler d. 14/15. oktober. Opstart 1. december eller så hurtigt som muligt herefter…

Ansøgning sendes per mail til aarhus-tlb.ansoegning@3f.dk, mrk ”Organisator”


Søg stillingen

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt