Pressemeddelelse: 3F Ringkøbing-Skjern får ny formand og næstformand

Den hidtidige fungerende formand Henning Boye Christensen er den 21. august 2018 på en ekstraordinær generalforsamling, valgt som ny formand for 3F Ringkøbing-Skjern. Samtidig er Kaj Wejse valgt som næstformand. 

Vagtskiftet i den lokale 3F afdeling kommer efter at den tidligere afdelingsformand Linda Nielsen tidligere på året valgte at takke af for at prøve kræfter med nye opgaver efter en menneskealder i fagbevægelsens tjeneste.

Henning Boye Christensen udtaler efter generalforsamlingen:

- Vi takker for opbakningen, og vil med største ydmyghed og arbejdsindsats forsøge at leve op til den ærefulde opgave. For os er det vigtigt, at 3F Ringkøbing-Skjern fortsat kommer til at fremstå som en stærk fagforening og A-kasse, der altid er parat til at hjælpe vore medlemmer.

- Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med kollegaer, de tillidsvalgte på arbejdspladserne og bestyrelsen, siger Henning Boye Christensen.

Menu