Nyheder
Leder juni 2023 Hvor går grænsen?

Er det grænseoverskridende at lægge en hånd på din kollegas skulder? På ryggen? Eller måske klappe kollegaens bagdel?

Det har været et hedt debatemne i de seneste par måneder, efter at nu tidligere FH-formand Lizette Risgaard af flere mænd blev beskyldt for grænseoverskridende adfærd. Og debatten tog et sådant omfang, at Lizette Risgaard til slut valgte – mere eller mindre frivilligt – at trække sig fra formandsposten.

Vi kan alle blive enige om, at sexchikane er helt uacceptabelt! Men debatten om Lizette Risgaards adfærd viser tydeligt, at det kan være svært nøjagtigt at definere, hvornår en berøring er grænseoverskridende. Det handler i høj grad om den, der bliver berørt. Og – så handler det nok også om magtforholdet mellem den, der udfører handlingen og den, der bliver berørt. Nogen synes sikkert, det kan være svært at sige fra, når det er en overordnet, der – sikkert i den bedste mening – klapper en medarbejder på skulderen.

Så konklusionen må være, at vi alle tænker os rigtig godt om – og at vi snakker sammen på arbejdspladsen om, hvad der er okay for den enkelte.

Carsten Andersen

Se alle nyheder


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt