Nyheder
Organiseringskursus: "Vores arbejde skal være mere synligt for kollegerne"

I begyndelsen af marts var 12 lokale tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter tre dage på skolebænken i 3F Skagerak i Hjørring. Organiseringskurset satte særligt fokus på at gøre det arbejde, de lokale tillids- og arbejdsmiljø-folk udfører, mere synligt og på den måde gøre det mere forståeligt for kollegerne, hvorfor det er vigtigt at være medlem af 3F sammen med kollegerne.

”Vi er knapt 42 ansatte i Bent Søndergaards vognmandsforretning, og her er omkring halvdelen medlem af 3F. Derfor er det vigtigt at synliggøre eksempelvis hvad jeg laver, og her fik vi blandt andet en årsplan, som vi kan hænge op, og som viser kollegerne, hvad vi laver,” fortæller tillidsrepræsentant Christian Sonnesen, og arbejdsmiljørepræsentant Susanne Ørum, der til daglig arbejder hos Scanbelt, er helt enig:

”Årsplanen er virkelig et godt værktøj, der synliggør overfor kollegerne, hvilke funktioner vi har,” påpeger hun og fortsætter:

”Det var rigtig gode undervisere fra 3F, og de tre dage fløj afsted. Og så er det jo super med et lokalt kursus, hvor vi får lejlighed til at møde kolleger fra andre arbejdspladser – det bør vi altid støtte op om.”


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt