Nyheder
Nyhedsbrev om arbejdsmiljø fra Arbejdsmiljøpolitisk Team i 3F

Ny pulje til at forebygge nedslidning og arbejdsulykker i små private virksomheder


Private virksomheder med maksimalt 50 ansatte kan fra marts 2021 søge om økonomisk støtte i en arbejdsmiljøpulje, som Arbejdstilsynet administrerer.

Der er cirka 100 mio. kr. i puljen hvert år i 2021, 2022 og 2023, og pengene skal gå til at forebygge nedslidning og arbejdsulykker.

Virksomheder kan søge om tilskud inden for tre indsatsområder:
1. Rådgivning om arbejdsmiljø, leveret af autoriserede arbejdsmiljørådgivere
2. Sundhedsfremme i form af fysisk træning på arbejdet
3. Leje og afprøvning af tekniske hjælpemidler, der kan forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø

Bemærk, at det er virksomhederne selv, der skal søge om midlerne. Det betyder, at fx 3F ikke kan søge om midler til projekter i andre virksomheder.

Forebyggelse nu
Rigtig mange 3F’ere rammes af nedslidning og arbejdsulykker, så der er i høj grad behov for at styrke arbejdsmiljøindsatsen i de private virksomheder.

I 3F har vi en særlig opgave at løfte – nemlig at sikre, at puljen kommer vores medlemmer til gavn.

Hvordan kan 3F hjælpe?
Der er brug for at gøre en solid indsats for at skabe opmærksomhed om de nye muligheder.

3F kan opfordre virksomheder til at søge – og måske give dem en hjælpende hånd?

Idéer til, hvad man som 3F-afdeling kan gøre:
• Information til medlemmer og AMR om puljen målrettet nedslidning, fx ved at omtale puljen i et nyhedsbrev, på afdelingens hjemmeside og sociale medier og på møder
• Hjælp til at beskrive, hvad et konkret projekt på arbejdspladsen kan handle om
• Vejledning om, hvordan man søger

Læs mere om puljen og om, hvordan søger om midler på Arbejdstilsynets hjemmeside og her:
https://at.dk/nyheder/2021/02/ny-pulje-til-forebyggelse-af-nedslidning-og-arbejdsulykker-i-smaa-private-virksomheder/ 

Spørgsmål om puljen kan rettes til arbejdsmiljøpolitisk team i 3F.


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt