Det er svært at være pessimist for tiden. Der er superligafodbold i byen igen og ikke nok med det. Der spilles bold på slutspilsniveau i Nørreskoven! Men der er selvfølgelig lang vej endnu.
Mens vi venter, er der et andet slutspil, der kan få betydning for mange Vejleborgere, i gang. Der forhandles i øjeblikket om retten til tidlig pension for dem, der har arbejdet længst. Og for at blive i fodboldmetaforen: Jeg håber Folketingets partier får sparket bolden i mål nu.
Det handler om retfærdighed. Om at alle skal have gode år på pension. I dag har ufaglærte og faglærte gennemsnitligt færre år på pension end dem med længere uddannelse. Derfor er regeringens Arne-udspil et kæmpe skridt i den rigtige retning. Det er lige så stærkt, at SF, Ø og DF har kastet sig ind i kampen for at bidrage til en historisk vigtig reform.
Fra 3F i Vejle skal der her i slutspillet lyde en klar opfordring til at gøre arbejdet færdigt. Vi har brug for, at dem der har de fysisk hårdeste job får en fair løsning. Vi har brug for en ret til tidlig pension. Det er kun retfærdigt.
Med venlig hilsen
Martin Jensen, Formand for 3F Vejle
3F Vejle er Vejle kommunes stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening.
3F Vejle vil med en klar profil vejlede, rådgive og servicere medlemmerne i overensstemmelse med samfundets og arbejdsmarkedets udvikling og til gavn for fællesskabet.
· Sjællandsgade 30 · 7100 Vejle ·
· Tlf. 70 300 910 · Fax. 70 300 911 · www.3f.dk/vejle · Mail vejle@3f.dk ·
Danmarks Stærkeste Fagforening
Din fremtid - Vores opgave
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.