Nyheder
Kickstart økonomien ved at hjælpe de ledige Politikerne er lige nu i gang med at forhandle, hvordan næste fase af hjælpepakker og stimuli skal se ud. En af deres allervigtigste opgaver er at sætte hjulene i gang i dansk økonomi. Og det kan de sagtens gøre samtidig med, at de hjælper de 47.000 danskere, der er røget på dagpenge på grund af corona-krisen

Regeringen og Folketinget har allerede ydet en stor indsats for at holde hånden under de danske virksomheder med trepartsaftaler og hjælpepakker – og det er vi meget taknemmelige for.

Men mange ledige sidder stadig fast i krisen. De har også brug for hjælp.

Alene i Sydjylland er knap godt lønmodtagere uforskyldt blevet ledige fra 9. marts til 1. juni. Det er en stigning på 34,9 procent.

I 3F har vi set hvordan et par hundrede offshore-arbejdere blev fyret og sendt hjem fra Norge med få dages varsel, da grænserne lukkede. Kokke, tjenere, receptionister og rengøringsassistenter i Vejle blev sendt hjem, da restauranter og hoteller lukkede. Taxa- og turistbuschauffører havde intet at lave.

Mange mennesker, der er blevet ledige, står i en økonomisk meget svær situation. De skal pludselig klare sig for et langt lavere beløb.

De vil gerne i arbejde, men det er svært at finde et nyt job i området – især hvis man er faglært eller ufaglært. Og vi frygter, at endnu flere bliver ledige, når trepartsaftaler og hjælpepakker bliver udfaset.

Men at give de ledige en økonomisk håndsrækning er faktisk ret effektivt for forbrug og jobskabelse. Analyser af lavindkomstgruppers forbrugsmønstre viser, at op mod 90 procent af pengene kanaliseres tilbage i samfundet. Her er de med til at skabe arbejdspladser og øge efterspørgslen hos lokale virksomheder og butikker, der også har det hårdt lige nu. Og de fleste penge vil blive brugt i servicesektoren, der for alvor er blevet ramt under coronakrisen.

Derfor skal de ledige have et midlertidig tillæg til deres dagpenge eller en anden form for økonomisk hjælp.

Hvis vi kun giver penge til de velstillede, vil det ikke stimulere øget forbrug – kun øget opsparing.

De store virksomheder har fået hjælp. Nu er det de lediges tur!

Med venlig hilsen

Martin Jensen

Afdelingsformand for 3F Vejle

 

3F Vejle er Vejle kommunes stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening.

3F Vejle vil med en klar profil vejlede, rådgive og servicere medlemmerne i overensstemmelse med samfundets og arbejdsmarkedets udvikling og til gavn for fællesskabet.

· Sjællandsgade 30 · 7100 Vejle · 
· Tlf. 70 300 910 · Fax. 70 300 911 · www.3f.dk/vejle · Mail vejle@3f.dk · 
Danmarks Stærkeste Fagforening 
Din fremtid - Vores opgave

 




Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt