Nyheder
Fællesskab: Rigtig glædelig jul samt et godt nytår Inden så længe siger vi igen farvel til et år.
Vi siger også farvel til et år, hvor vi heldigvis sagde farvel til mundbind, albuehilsen, restriktioner m.m.

Jeg glæder mig til, at vi ses i det nye år, hvor vi skal have forhandlet de private overenskomster på plads. Vi starter allerede i begyndelsen af januar, hvor vi giver opbakning til vores forhandlere, når de skal til første forhandlingsmøde med arbejdsgiverne. Se med på vores facebook, hvor vi vil slå de enkelte dage op.

Overenskomsten forhandles
Det bliver en rigtig spændende overenskomstforhandling, da vi igennem det sidste år har set vores løn ikke er det samme værd pga. inflationen og de stigende priser almindelige fødevarer og transportudgifterne.

Vi skal blive ved med at presse på, for at få vores krav med ind til bordet. I begyndelse af året udtog vi vores og det arbejde fortsætter vi. På den måde, vil vi se fællesskabet vokse. Alle skal med. Ingen klarer sig alene. Her er det som vi på tværs af grupperne har sendt videre.

  • Lønstigninger
  • Fordele til 3Fére/medlemmer af de rigtige fagforeninger
  • Markant hævning af mindste lønnen på overenskomsterne
  • Fuld løn under sygdom
  • Bekæmpelse af socialdumping
  • Anciennitetsbestemmelserne sænkes/fjernes
  • Fuld løn under uddannelse og efteruddannelse
  • Nultimers kontrakter fjernes
  • Hævelse af arbejdsgiver andelen af pensionen

Vi holder fast og passer på den danske model
2022 var året hvor vi havde folketingsvalg og der er kommet en ny regering hen over midten.

Det er et regeringsgrundlag som en pose blandede bolsjer. Der er både de syrlige og nogle søde.

I 3F Vejle ønskede vi politikere der ville lave et bedre arbejdsmiljø. For det er jo helt galt, når 67,5% af vores medlemmer har taget smertestillende medicin for at kunne passe sit arbejde. Et andet punkt var at bevare og udvikle ”Arne” pensionen samt bekæmpe uligheden i, at en akademiker lever 7,5 år længere end en ufaglært. Vores skulle bakkes op, så vi kunne sikre flere praktikpladser til vores unge.

Kære regering - Hold nallerne fra Store bededag og seniorpensionen
Der er kommet en del af vores forslag med og jeg er bestemt tilfreds med at man vil styrke erhvervsuddannelserne og erhvervsskolerne. Ligesom man vil forbedre mulighederne for, at ufaglærte voksne kan få en opkvalificering eller få efteruddannelse.

Det er rigtig godt, at satsen til ”Arne” pensionen stiger og at man sikrer den, da det er en ret man har. Dog er det en forringelse, at man vil fjerne seniorpensionen som giver vores nedslidte muligheden for at trække sig tilbage 6 år før pensionsalderen, selvom man skal visiteres til det.

Men det er så vigtigt, at der bliver anlagt et annulleringssøgsmål imod EU og EU mindsteløn, da det er gift for den danske model.

Nu er vi på vej ind i helligdagene omkring jul og der ligger også et forslag om at fjerne Store Bededag. Det er et af de forslag som vi herfra ikke vil have, da vi ikke skal arbejde mere, når vores pensionsalder hæves.

Så det er et regeringsgrundlag, hvor der både er roser og tidsler.

Et nyt år med mange muligheder
Nu er vi på vej ind i et nyt år med mange muligheder og udfordringer. Et år med muligheder som vi bare skal gribe og gøre dem til vores.

Jeg håber og tror på, at vi får skabt rigtig gode resultater sammen i det kommende år. Vi har allerede opnået meget og det har vi gjort sammen.

Kan alle medlemmer og deres familier have en rigtig glædelig jul og et forrygende nytår.
Pas godt på jer selv, jeres familier og hinanden. 

Jeg glæder mig til, at vi ses i det nye år.

Rigtig mange jule og nytårs hilsner.

Martin Jensen, Formand for 3F Vejle

3F Vejle er Vejle kommunes stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening.

3F Vejle vil med en klar profil vejlede, rådgive og servicere medlemmerne i overensstemmelse med samfundets og arbejdsmarkedets udvikling og til gavn for fællesskabet.

· Sjællandsgade 30 · 7100 Vejle · 
· Tlf. 70 300 910 · Fax. 70 300 911 · 
www.3f.dk/vejle · Mail vejle@3f.dk · 
Danmarks Stærkeste Fagforening 
Din fremtid - Vores opgave


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt