Her i Øst- og Sønderjylland manglede 374 elever i marts en praktikplads inden for 3F’s områder. Og mange flere unge står uden praktikplads. Det er en rigtig skidt udvikling for alle. Derfor er 3F sammen med regeringen og arbejdsgiverne blevet enige om en løsning, der kan afhjælpe praktikplads-problemet.
Arbejdsgiverne kan nu og resten af året få 90 procent af lærlingens løn dækket af staten, hvis de tager unge i en ordinær aftale, en restaftale eller i en kombinationsaftale. Det er altså nu næsten omkostningsfrit for arbejdsgiverne at ansætte en lærling.
Vi håber, det vil vende den katastrofale praktikplads-situation. Men det kræver naturligvis, at arbejdsgiverne påtager sig ansvaret for at få uddannet den arbejdskraft, de får så hårdt brug for i de kommende år, når corona-krisen er gået i hi og væksten i Danmark igen er på fuld plus.
Arbejdsgiverne har nu fået et endnu større incitament til at ansætte lærlinge og dermed leve op til deres ansvar over for de unge. Det ansvar forventer vi, at arbejdsgiverne lever op til. Det er i hvert fald ikke økonomien, der er udfordringen, hvis arbejdsgiverne fortsat blæser på de unges uddannelse. Så handler det om manglende vilje til at tage et ansvar for uddannelsen af egen arbejdskraft.
Kommunerne kan også være med til at vende udviklingen. Vi ved, at lærlingeklausuler på kommunens byggerier skaber lærepladser til de unge. Det bør kommunen udvikle, ved at sikre, at virksomheder, der bygger for kommunen eller leverer serviceydelser til kommunen tager lærlinge. Vi tænker, at kommunalbestyrelsen også har en klar interesse i at unge i kommunen kan få en praktikplads.
Vi skylder de unge at skabe langt bedre erhvervsuddannelser, end vi magter i dag. Vi må forbedre erhvervsskolerne, så de unge igen får lyst til en erhvervsuddannelse, og virksomhederne skal gøre det langt bedre på lærlingeområdet, end det har været tilfældet de seneste ti år.
Vi har brug for mange flere faglærte i de kommende år. Det får vi kun, hvis vi sætter handling bag de fine ord om at oprette praktikpladser og forbedre erhvervsskolerne. Vi må i gang nu – det skylder vi de unge.
3F Vejle er Vejle kommunes stærkeste fællesskab og mest nærværende fagforening.
3F Vejle vil med en klar profil vejlede, rådgive og servicere medlemmerne i overensstemmelse med samfundets og arbejdsmarkedets udvikling og til gavn for fællesskabet.
· Sjællandsgade 30 · 7100 Vejle ·
· Tlf. 70 300 910 · Fax. 70 300 911 · www.3f.dk/vejle · Mail vejle@3f.dk ·
Danmarks Stærkeste Fagforening
Din fremtid - Vores opgave
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.