Nyheder
3F Vojens har fået ny formand Fra 1. august 2021 er Anette Kiel Petersen ny afdelingsformand i 3F Vojens Anette Kiel Petersen er afdelingens ny formand og udgør den daglige ledelse sammen med næstformand/a-kasseleder Britta H. Nielsen.

Ny formand i 3F Vojens

Anette Kiel Petersen tiltræder som ny formand i 3F Vojens pr. 1. august 2021.

Anette indledte sin karriere i fagbevægelsen, da hun blev ansat i SiD Vojens i 1998. Siden sammenlægningen mellem SiD og KAD i 2005 har Anette haft ansvaret for Privat Service, Hotel & Restauration og sidenhen også Den Grønne Gruppe i 3F Vojens.

Anette blev valgt som næstformand for 3F Vojens på generalforsamlingen i 2019, hvor hun samtidig blev valgt som kommende formand, idet daværende formand Keld Pedersen allerede på det tidspunkt havde besluttet at stoppe i den kommende valgperiode. Daglig ledelse i afdelingen består ud over Anette af Britta H. Nielsen som er næstformand og a-kasseleder.

Anette er medlem af 3F’s hovedbestyrelse, og sidder i gruppebestyrelsen for Den Grønne Gruppe og hovedbestyrelsens udvalg for arbejdsmiljø. På regionalt plan i 3F er Anette aktiv deltager i bl.a. arbejdsmiljø-arbejdet og ligestillings- og mangfoldighedsarbejdet.

Pr. 1. januar i år blev Anette valgt som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation i Haderslev kommune og sidder i Fagbevægelsens Hovedorganisation Sønderjyllands bestyrelse og forretningsudvalg.

Privat bor Anette sammen med Søren, og fritiden bruges på aktiviteter som løb, cykling, gåture langs vandet og hygge med familie og venner.

Anette glæder sig til at tage over på formandsposten og til samarbejdet med de mange samarbejdspartnere, ikke mindst tillidsvalgte og medlemmer.
Ny formand Ny Formand 3F Vojens 40,9 KB PDF Hent dokument

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt