Danmarkshistoriens største, offentlige anlægsbyggeri, Femern Bælt, bliver onsdag morgen mødt af hundredvis af utilfredse, danske byggefolk, der protesterer mod det hollandske tunnel-konsortium, Femern Belt Contractors (FBC), der trods måneds-lange forhandlinger ikke har villet underskrive en overenskomst, og som har planer om at sætte byggefolk til at arbejde 28 dage i træk uden hviledage.
”Femern-projektet er et af de allerstørste byggerier i de her år, og det foregår for danske skattekroner. Så vi må som samfund have en forventning om, at det sker under ordnede forhold, siger Claus von Elling, der er formand for 3F Byggegruppen.
”Vi har haft en bekymring om, at vi med Femern-byggeriet ville opleve udfordringer på arbejdsmiljøet og social dumping – på linje med, hvad vi har oplevet på fx Metrobyggeriet. Så vi er dybt bekymrede over, at FBC ikke vil indgå en fælles aftale om ordentlige arbejdsforhold for de mange arbejder på anlægsarbejdet. Der er et stort hul under vandlinjen, når man ser på, hvad det har af betydning for vores samfund, hvis der på den måde bliver accepteret, at skattekroner bliver brugt uden sikkerhed for, at aftalesystemet og den danske model er overholdt,” siger Claus von Elling, der er formand for 3F Byggegruppen.
FDC har trods måneders forhandlinger endnu ikke villet skrive under på en overenskomst. Og så har den hollandske storentreprenør blandt andet planer om at lade de udenlandske bygge-arbejdere arbejde 28 dage i træk, 12 timer om dagen, uden hviledage.
”Alle undersøgelser viser, at det er stærkt nedslidende både fysisk og psykisk. Det duer simpelthen ikke,” siger Claus von Elling.
https://www.facebook.com/100003352754277/posts/3294396224015437/?extid=vR7pGyY4C2WJS2o9&d=n
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.