Når støjen kommer over 80 dB, skal arbejdsgiveren sørge for, at støjen dæmpes. Arbejdsgiven skal stille høreværn til rådighed, hvis støjbelastningen er over 80 dB(A).

Et støjniveau på 80 dB svarer til den mængde lyd, man oplever, hvis man går langs en almindeligt trafikeret gade – eller til lyden fra en hårtørrer. Faktisk støjer de fleste håndholdte el-værktøjer mere end 80 dB, når de er i brug.

Ingen må udsættes for en støjbelastning på over 85 dB(A) beregnet over en arbejdsdag. Hvis støjbelastningen er over 85 dB(A), skal man bruge høreværn, der effektivt dæmper støjen.

Når støjen kommer over 80 dB, skal arbejdsgiveren sørge for, at støjen dæmpes, og at alle ansatte skal tilbydes høreværn.

Et støjniveau på 80 dB svarer til den mængde lyd, man oplever, hvis man går langs en almindeligt trafikeret gade – eller til lyden fra en hårtørrer. Faktisk støjer de fleste håndholdte elværktøjer mere end 80 dB, når de er i brug.

Der er også grænseværdier for vibrationer.

Reglerne skelner mellem to slags vibrationer: 

• Hånd-arm-vibrationer. De opstår for eksempel, når du bruger havefræsere, vinkelslibere eller andet håndholdt elværktøj.
• Helkrops-vibrationer. De opstår for eksempel, hvis du kører truck eller traktor.

Begge slags vibrationer er skadelige for dit helbred, hvis du udsættes for dem gennem længere tid. Udsættelse for vibrationer skal fjernes eller sænkes til det lavest mulige niveau.

Hvis man bliver udsat for vibrationer på arbejdspladsen, skal vibrationer indgå i APV’en.

På mange 3F-arbejdspladser er der kemiske stoffer og materialer, der kan være skadelige for sundheden. Arbejdsgiveren skal sørge for, at udsættelse for farlig kemi begrænses mest muligt.

Indsatsen for at sikre et fuldt forsvarligt arbejdsmiljø ved arbejde med farlige kemiske stoffer består af fire trin. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) skal inddrages.

Trin 1. Kemisk risikovurdering
Alle virksomheder, der arbejder med farlige kemiske stoffer og materialer, skal udarbejde en kemisk risikovurdering (kemisk APV), som er lovpligtig og omfatter enhver risiko, der skyldes de farlige stoffer. Det er vigtigt, at arbejdsmiljørepræsentanten har adgang til den kemiske risikovurdering.

Ansatte og arbejdsmiljørepræsentanter skal have adgang til sikkerhedsdatablade fra leverandørerne på dansk. Der er dog ikke længere krav om, at arbejdsgiveren skal have en arbejdspladsbrugsanvisning for hvert kemiske produkt, I bruger på arbejdspladsen.

Trin 2. Forebyggelse
Påvirkning fra farlige stoffer og materialer skal undgås eller begrænses mest muligt. Derfor er det vigtigt at forebygge.

Forebyggelse kan ske ud fra STOP-princippet:

• Substitution
• Tekniske foranstaltninger
• Organisatoriske foranstaltninger
• Personlige værnemidler.

For nogle stoffer, for eksempel kræftfremkaldende stoffer, stilles særlige krav til forebyggelsen.

Trin 3. Oplæring og instruktion
Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte får en effektiv oplæring og instruktion i, hvordan de skal anvende og beskytte sig mod farlige stoffer og materialer.

Instruktionen skal være mundtlig. I visse situationer skal instruktionen understøttes af skriftligt materiale, blandt andet hvis der er tale om særligt farlige stoffer eller særligt komplicerede arbejdsprocesser.

Trin 4. Tilsyn med arbejdet
Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at der bliver ført effektivt og løbende tilsyn med, at de ansatte udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Tilsynet ser på, om oplæringen og instruktionen er tilstrækkelig og følges.

Hvad er farlige stoffer og materialer?

Farlige stoffer og materialer er blandt andet produkter, der er forsynet med farepiktogrammer, som man kender fra rengøringsmidler, afløbsrens og så videre. Men farlige stoffer kan også dannes under arbejdet, for eksempel som partikler fra dieselmotorer, eller når der slibes eller svejses.