Ferie
Overførsel af ferie Har du ferie til gode? Så kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, hvis du for eksempel skal have overført ferie.

Hvis ikke du ønsker eller når at afholde alle fem ugers ferie i et ferieår, kan det aftales med din arbejdsgiver at overføre ferie til næste ferieafholdelsesperiode, der løber fra den 1. september 2023 til og med den 31. december 2024.

I enkelte kollektive overenskomster kan det dog være aftalt, at ferie ikke kan overføres. Tag kontakt til din tillidsrepræsentant eller lokale 3F fagforening, hvis du er i tvivl.

Du skal være opmærksom på, at det kun er muligt at overføre ferie ud over 20 feriedage – også kaldet den femte ferieuge. Det betyder, at der, første år du overfører ferie, kun kan overføres én uges ferie. Det efterfølgende ferieår har du seks ugers ferie.

Aftalen om overførsel af ferie skal indgås med din arbejdsgiver senest den 31. december 2023.

Ifølge ferieloven er der ikke nogen begrænsning i forhold til, hvor længe du kan blive ved med at overføre ferie, så længe der er enighed mellem dig og din arbejdsgiver om, at ferien overføres.

Der kan dog være en begrænsning i din overenskomst for, hvor meget ferie der kan overføres.

Læs mere om ferie her
Udbetaling af ferie ud over 20 feriedage

Du har krav på at få ferie ud over 20 feriedage udbetalt, hvis ikke du har afholdt alle fem ugers ferie i ferieafholdelsesperioden, og du ikke har aftalt med din arbejdsgiver, at ferien overføres.

Du har også mulighed for at få den femte ferieuge udbetalt i perioden 1. september til 31. december i ferieafholdelsesåret. I den situation skal du lave en skriftlig aftale med din arbejdsgiver, og du fraskriver dig samtidig retten til at holde ferien, inden ferieafholdelsesåret er udløbet. Hvis din arbejdsgiver ikke vil indgå en aftale om udbetaling af den femte ferieuge i den periode, må du vente med udbetalingen til ferieafholdelsesåret er udløbet. Bemærk også, at din arbejdsgiver har mulighed for at varsle, at du skal holde ferien i stedet for at få ferien udbetalt.
Bliv medlem af 3F Som medlem af 3F er du del af et fællesskab, der sikrer gode løn- og arbejdsvilkår. Du får desuden en række fordele som PlusKort, Superliga-billetter, billige forsikringer og juridisk hjælp.
Bliv medlem
Bliv medlem


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt