Opsigelse
Er din arbejdsgiver gået konkurs? Når den virksomhed, du arbejder ved, går konkurs eller kommer under rekonstruktion, er det vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter din lokale 3F fagforening.

Der kan være mange ubekendte, når den virksomhed, du arbejder ved, går konkurs. Ofte går en virksomhed konkurs, fordi der ikke er flere penge i kassen, og virksomheden ikke kan betale regningerne. Når en virksomhed går konkurs, er det altså en permanent lukning.

Hvis din arbejdsgiver går konkurs, er det en god idé at kontakte din lokale 3F fagforening hurtigst muligt.

Lønmodtagernes Garantifond kan sikre din løn 

Lønmodtagernes Garantifond (LG) sikrer din løn, hvis din arbejdsgiver går konkurs eller på anden måde ophører uden at kunne betale dig. 

Sørg for at have styr på papirerne. Husk:

  • Ansættelseskontrakt
  • Lønsedler
  • Pensionsaftale (hvis du har en pensionsordning)
  • Kontoudskrifter (som viser, at din løn ikke er indbetalt)
  • Andre dokumenter, som du mener kan være vigtige.

På Borger.dk kan du læse mere om Lønmodtagernes Garantifond. Men din lokale 3F fagforening vil også kunne hjælpe dig med at anmelde kravet.

Gå til Lønmodtagernes Garantifond
Fakta Rekonstruktion (betalingsstandsning) 

Hvis din arbejdsgiver ikke har penge til at betale din løn eller andre udgifter, kan denne komme under rekonstruktion. Og så skal du hurtigst muligt kontakte din lokale 3F fagforening, som kan hjælpe dig med at sikre din løn.

Oftest er det mindre dramatisk, når en virksomhed går i betalingsstandsning eller kommer under rekonstruktion. Her er formålet, at virksomheden skal reddes, hvor det ved konkurs er for sent.



Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt