Pension
ATP Livslang Pension og LD Har du indbetalt penge til ATP Livslang Pension (ATP), kan du få dem udbetalt, når du når folkepensionsalderen. Her kan du læse, hvordan det foregår, og hvor meget dig og din arbejdsgiver indbetaler.

Hver gang du får løn, trækkes der et beløb fra til ATP.

Både du og din arbejdsgiver indbetaler til din ATP-ordning. Du betaler 1/3, mens arbejdsgiveren betaler 2/3 af beløbet. Næsten alle lønmodtagere indbetaler til ATP. Man indbetaler til ATP, hvis man er mindst 16 år og arbejder mindst ni timer om ugen i Danmark eller er udsendt af en dansk arbejdsgiver til arbejde i udlandet.

Når du når folkepensionsalderen, kan du få din ATP Livslang Pension udbetalt. Cirka tre måneder før din pensionsalder modtager du et brev fra ATP med oplysninger om, hvornår og hvor meget du får udbetalt. Når du dør, kan din ægtefælle eller samlever samt dine børn under 18 eller 21 år få udbetalt et engangsbeløb fra ATP.

Læs mere om ATP Livslang Pension
Lønmodtagernes Dyrtidsfond 

Du får pension fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvis der blev indbetalt ATP-bidrag for dig i perioden 1977 til 1979. For alle andre er ordningen uden betydning.

Du kan få udbetalt din opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, når du er fyldt 60 år. Men du kan også vælge at udskyde udbetalingen til senere.

Læs mere om Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Bliv medlem af 3F Som medlem af 3F er du del af et fællesskab, der sikrer gode løn- og arbejdsvilkår. Du får desuden en række fordele som PlusKort, Superliga-billetter, billige forsikringer og juridisk hjælp.
Bliv medlem
Bliv medlem


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt