Offentlig ydelse
Støtte til rekreationsophold Har du været syg i længere tid og er på vej tilbage til arbejdet, kan du måske have glæde af et rekreationsophold, inden du kommer tilbage på jobbet.

I nogle kommuner har du mulighed for at søge støtte til et rekreationsophold, lige inden du skal tilbage på jobbet. Her kan du få ro og samle kræfter.

Det er også muligt at søge støtte ved ”Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere”, der støtter sygdomsramte erhvervsaktive mennesker.

Det sker i form af tilskud til et rekreationsophold, hvis man har været udsat for en sygdom eller en arbejdsskade, der gør, at man i kortere eller længere tid er sygemeldt fra sit arbejde. Formålet med tilskuddet til rekreation er at hjælpe den sygdomsramte til at komme til kræfter og dermed tilbage på arbejdsmarkedet.

Foreningen er udsprunget af De Danske Sygekasser, der blev nedlagt i 1973. Foreningen er både upolitisk og ureligiøs. Det er renteafkastet af foreningens formue, der finansierer støtten. Bag foreningen står en række faglige organisationer, FH og Dansk Arbejdsgiverforening.

Læs mere på foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt