Tillidshverv
Til dig som er arbejdsmiljørepræsentant Som medlem af 3F får du råd og vejledning, når du er blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Her kan du læse om dine muligheder for kurser, og hvornår du kan få hjælp af 3F’s arbejdsmiljøeksperter.

At være arbejdsmiljørepræsentant er et vigtigt tillidshverv, som giver dig udfordringer og en god mulighed for at få en større indsigt i arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmiljø.

Du er afgørende for, at dine kolleger har det godt på jobbet – både psykisk og fysisk. Som arbejdsmiljørepræsentant er du valgt til at være dine kollegers talerør, og hvervet vil helt sikkert udvikle dig som person og give dig nye kompetencer.
Arbejdsmiljøorganisationen Som arbejdsmiljørepræsentant bliver du en del af arbejdsmiljøorganisationen (AMO) på din arbejdsplads. AMO's opgaver er at rådgive ledelsen om alle forhold, der har indflydelse på arbejdsmiljøet. Det er ledelsen, der har ansvaret for, at arbejdet kan foregå sikkert og sundt, men ledelsen skal samarbejde med de ansatte om den bedst mulige forebyggelse. Her er du et vigtigt bindeled mellem ledelsen og de ansatte.

Det er forskelligt, hvor mange arbejdsmiljørepræsentanter, der skal være på en arbejdsplads.
Læs mere om rollen som arbejdsmiljørepræsentant
AMR-uddannelser og kurser 

Når du er valgt som arbejdsmiljørepræsentant, skal du på kursus for at sikre, at du kan varetage dit tillidshverv bedst muligt.  

Som nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant skal du gennemgå en tredages arbejdsmiljøuddannelse. Uddannelsen skal være gennemført senest tre måneder efter valget. Når den lovpligtige uddannelse er gennemført, skal virksomheden tilbyde dig supplerende arbejdsmiljøuddannelse på minimum to dage. Tilbuddet skal være givet – og uddannelsen gennemført – inden et år efter valget.

Der er ikke nærmere krav til denne uddannelse, men den skal planlægges således, at du får de nødvendige kompetencer til bedst muligt at kunne fungere som del af arbejdsmiljøorganisationen.

Når du har været valgt et år, har du hvert år ret til halvanden dags supplerende uddannelse, som din arbejdsgiver betaler. Vær opmærksom på, at retten til den supplerende årlige uddannelse falder bort, hvis du ikke bruger den. Dog kan du aftale med arbejdsgiveren at lægge to års efteruddannelse sammen, så du kan få tre dages sammenhængende efteruddannelse. 

Når du har været valgt et år og gennemført den første supplerende uddannelse, har du derefter hvert år ret til halvanden dags supplerende uddannelse, som din arbejdsgiver betaler.

3F tilbyder både grundkurser og udvidede kurser, hvor der er spændende muligheder for at udvikle dig som arbejdsmiljørepræsentant. Din lokale 3F fagforening er altid klar på at hjælpe med at finde det helt rigtige kursus for dig. Kig evt. FIU-kursuskataloget igennem først og se, om der er noget, som virker interessant for dig.

Husk at et 3F-kursus er ikke ligesom andre uddannelser eller som din tid på skolebænken!

Kurserne tager hele tiden udgangspunkt i din dagligdag som arbejdsmiljørepræsentant og de opgaver, som tillidshvervet indeholder.

Underviserne kender til de virkelige forhold på arbejdspladserne, og kurserne handler i høj grad også om erfaringsudveksling mellem dig og de øvrige kursister.
Find dine kurser her
Læs også om
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der er en kompetenceplan for alle valgte arbejdsmiljørepræsentanter. I den skal stå, hvordan arbejdsmiljørepræsentanterne får de nødvendige kompetencer som repræsentant for kolleger og som medlem af arbejdsmiljøgruppen.

Det kan være en god idé at drøfte og udarbejde planen i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse i arbejdsmiljøorganisationen, når arbejdsgiver, arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter er samlet.

En arbejdsmiljørepræsentant må ikke stilles ringere end andre ansatte. Derfor skal arbejdsmiljørepræsentanten have fuld økonomisk kompensation f.eks. ved tab af akkord, deltagelse i møder og kurser.

Det betyder også, at en ledelse ikke må forskelsbehandle en arbejdsmiljørepræsentant i forhold til kollegerne, for eksempel i forhold til skæve mødetider, kedelige opgaver eller chikane. 

Kontakt altid din lokale 3F afdeling, hvis du vil vide mere eller har brug for hjælp.

3F’s arbejdsmiljøeksperter kan altid rådgive dig. Men du kan også hente nyttig viden på nettet.

Arbejdstilsynet
Hos Arbejdstilsynet kan du finde bekendtgørelser og gode vejledninger til din arbejdsplads. Du kan også finde undersøgelser og artikler om arbejdsmiljø.

Branchefællesskaberne for arbejdsmiljø
Her finder du vejledninger på, hvordan man løser konkrete arbejdsmiljøproblemer inden for de individuelle områder, som f.eks. bygge- og anlæg.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Hvis du kunne tænke dig at læse rapporter om arbejdsmiljø og få en masse statistiske oplysninger om f.eks. arbejdsulykker, er det her, du skal finde det.

Gå til arbejdstilsynet
Gå til Branchefællesskaberne
Gå til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Hvis der skæres i antallet af medarbejdere

Arbejdsmiljørepræsentanten har også en udvidet beskyttelse ved en større fyringsrunde.

Ledelsen har som udgangspunkt pligt til at finde relevant beskæftigelse inden for arbejdsområdet, hvis arbejdsmiljørepræsentantens stilling nedlægges.

Det er meget vigtigt, at du kontakter din lokale 3F fagforening, hvis der sker store omlægninger. Det er ikke altid, at arbejdsgiverne kender reglerne godt nok, f.eks. i forhold til beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanten.

Kan arbejdsmiljørepræsentanten blive fyret?

En arbejdsmiljørepræsentant har en særlig beskyttelse mod afskedigelse. Kun i særlige tilfælde kan arbejdsmiljørepræsentanten blive sagt op.

Der kan være specielle situationer, hvor du som arbejdsmiljørepræsentant er ekstra udsat, da din opgave er at påtale brister på arbejdsmiljøet og stille krav til dine kolleger på grund af sikkerhedsrisiko osv. Derfor giver arbejdsmiljøloven en ekstra beskyttelse imod fyring.

Hvis din arbejdsplads er omfattet af en overenskomst, kan overenskomsten indeholde regler om beskyttelse og særlige procedurer for afskedigelse af arbejdsmiljørepræsentanter.

Hvis dit arbejdsområde ikke er dækket af en overenskomst, kigger man på, hvad der gælder på lignende arbejdsområder.

Se din overenskomst
Fakta 3F Tillidsvalgte på Facebook Hvis du er AMR på din arbejdsplads, kan du blive en del af Facebook-gruppen 3F Tillidsvalgte, hvor du kan udveksle erfaringer og få gode råd af andre tillidsvalgte.

Gruppen er lukket og administreres af 3F.
Læs mere Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Hent pjece Få succes som arbejdsmiljørepræsentant Hent pjece

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt