Hvornår kan jeg få seniorjob?

Når din ret til dagpenge udløber, og du har ret til efterløn, kan du også have ret til et seniorjob.

Du har ret til et seniorjob, når din dagpengeperiode/forlængede dagpengeperiode udløber, hvis du har ret til efterløn, når du når din efterlønsalder.

Din dagpengeperiode må tidligst udløbe 5 år før din efterlønsalder.

Det er dig selv, som skal søge kommunen om et seniorjob. Du kan tidligst sende din ansøgning til din kommune tre måneder før den dag, hvor din ret til dagpenge udløber.

Kommunen skal senest have modtaget din ansøgning to måneder efter den dag, hvor din ret til dagpenge udløber. Overholder du ikke fristen, mister du retten til seniorjob.

Du kan altid få hjælp i a-kassen, hvis du har spørgsmål omkring seniorjob.

 

Meld dig ind i dag og bliv sikret i Danmarks stærkeste fagforening og A-kasse

Bliv medlem

Relaterede artikler