Nyheder
3F TLB skal vælge ny a-kasse leder og ny faglig sekretær i byggeteamet på generalforsamlingen d. 20. marts 2022 Valg til generalforsamling 2022

Den 20. marts afholder 3F TLB-Århus generalforsamling som blandt andet skal behandle 2 personvalg til kontoret på Sommervej.

Der skal vælges ny a-kasseleder efter Klaus Jensen som går på efterløn i den kommende periode. Der skal desuden vælges ny faglig sekretær til byggeteamet som erstatning for Morten M Petersen der ikke genopstiller.

Krav til valgbarhed & ansættelsesvilkår

For at være valgbar skal du være optaget som medlem af 3F TLB senest 20. december 2021.

Man bliver valgt for en 3-årig periode og indtræder i ledelsen af afdelingen som bestyrelsesmedlem.

I vores afdeling, er det generalforsamlingen der vælger hvem der skal frikøbes til som faglig

sekretær at varetage medlemmernes tarv og interesser. Man er således ikke i et ordinært

ansættelsesforhold. Man arbejder både for organisationen og er samtidig en del af den politiske ledelse af 3F TLB, da man som valgt indtræder i bestyrelsen. Du skal dog være opmærksom på at det er afdelingens daglige ledelse, der fastlægger dine arbejdsopgaver og funktioner som fagligt valgt. Som valgt A-kasse leder indgår man i afdelingens daglige ledelse.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til aftale med bestyrelsen. Stillingen er uden øvre arbejdstid.

Procedure for opstilling til en lønnet post i afdelingen:

Du skal senest meddele dit kandidatur til formanden d. 10. marts på mail thorkil.jansen@3f.dk

 

Som opstillet har du mulighed for at gøre brug af afdelingens TR-kartotek.

 

Vi tilbyder også at du kan få sendt en præsentation rundt til afdelingens medlemmer. Dette gør vi af to omgange:

Deadline for 1. rundsending er mandag d. 21. februar

Deadline for 2. rundsending er torsdag d. 10. marts

Du skal sende os max. en side i pdf format med en præsentation af dig selv og angivelse af hvilket dagsordenspunkt du stiller op til – så sikrer vi at medlemmerne får det senest 2 dage efter. 

 

Er du interesseret i at stille op, er du meget velkommen til at kontakte os til en snak om indholdet

af jobbet og hvad der kræves!

 

Ring eller skriv til:

Thorkil Jansen, thorkil.jansen@3f.dk, tlf. 60 25 34 33

 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt