Nyheder
3F genoptager sager om tab af erhvervsevne Har du fået afslag på en sag om tab af erhvervsevne, imens du har været visiteret til fleksjob, kan du muligvis få genoptaget din sag. Kontakt os i 3F Aarhus for at høre mere om dine muligheder.

En dom i Højesteret har åbnet op for, at medlemmer, som tidligere har fået afslag på deres sag om tab af erhvervsevne, måske kan få genoptaget deres sag. Dommen i Højesteret ændrer på den såkaldte bagatelgrænse. Det betyder, at sager, som tidligere er blevet afvist, fordi det vurderede indtægtstab var under 15 procent, nu muligvis kan genoptages.

Der er tre betingelser, der skal være opfyldt, før du kan få genoptaget din sag:

  1. Du skal have været visiteret til et fleksjob, da du modtog dit afslag på erstatning for tab af erhvervsevne
  2. Dit afslag skal være givet, fordi din indtægtsnedgang var vurderet til at være under mellem 5 og 15 procent
  3. Din arbejdsskade skal være sket efter 1. januar 2006.

Kontakt os i 3F Aarhus

Hvis du har fået afslag på en sag om tab af erhvervsevne, og du tror, du kan opfylde de tre betingelser, så må du meget gerne kontakte os i 3F Aarhus. Så kan vi hjælpe dig med at få genoptaget din sag. 

Du må også gerne kontakte os, hvis du er i tvivl, om du kan få genoptaget din sag

Du kan kontakte os på: aarhus@3f.dk eller telefon: 70 300 946

Læs mere her:

Nyhed fra Ankestyrelsen

Info om genoptagelse af sag fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

 

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt