Nyheder
Bliv organisator hos 3F Aarhus Vær med til skabe Danmarks stærkeste tillidsvalgte. 3F Aarhus søger en organisator fra 4. januar 2027.

Vil du styrke tillidsvalgte og skabe faglige fællesskaber?

Vi søger en organisator, der opbygger relationer og omsætter idéer til handling. Du hjælper tillidsvalgte godt i gang og styrker deres arbejde. 

I organiseringsteamet får du indflydelse på uddannelse, netværk og lokale aktiviteter.

Tiltrædelse gerne: 4. januar 2027

Om 3F Aarhus

Vi er en af landets største 3F-afdelinger. Vores kerneopgaver er flere medlemmer, flere og stærkere tillidsvalgte og flere overenskomster. Organiseringsteamets fire organisatorer arbejder tæt sammen med vores over 500 tillidsvalgte. 

Dine vigtigste opgaver

  • Give nye tillidsvalgte en god start gennem introduktionssamtaler
  • Holde udviklingssamtaler og løbende følge op på tillidsvalgtes udvikling og opgaver
  • Sparre med tillidsvalgte og støtte dem i deres daglige arbejde
  • Udarbejde uddannelsesplaner sammen med de tillidsvalgte
  • Planlægge og afholde lokale kurser
  • Arrangere virksomhedsbesøg
  • Planlægge og deltage i særlige organiseringsindsatser
  • Bidrage til aktioner og aktiviteter, der skaber synlighed og engagement
  • Sparre med og støtte 3F Aarhus’ seks faglige grupper

Om dig

  • Du er god til at tage kontakt, lytte og skabe relationer
  • Du har gerne erfaring med organisering, uddannelse eller projektarbejde
  • Du arbejder selvstændigt, har overblik og følger opgaver til dørs
  • Du interesserer dig for fagbevægelsen og kender arbejdsmarkedet
  • Du formidler klart og engagerer andre i fælles aktiviteter
  • Du har grundlæggende IT-kendskab

Vi tilbyder

Et selvstændigt job med indflydelse, engagerede kolleger og et stærkt fagligt miljø. Du får en god introduktion samt støtte og sparring undervejs. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende husaftale.

Praktiske oplysninger

Arbejdstiden er uden øvre grænse, fleksibel og varierende, med arbejde lejlighedsvist uden for kl. 8–16.

Spørgsmål til stillingen?

Stillingens indhold: Teamleder Torben Klint · 27 77 35 82, torben.klint@3f.dk

Øvrige ansættelsesvilkår: Næstformand Jesper Skov · 60 38 95 52,  jesper.skov@3f.dk

Ansøgningsfrist: mandag den 30. november 2026.

Vi holder samtaler i starten af december – vi glæder os til at høre fra dig.

Send ansøgning og CV mærket ”Organisator” til: aarhus.ansoegning@3f.dk 


Filer Jobopslag organisator november maaned 233 KB PDF Hent dokument

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt