Er manglen på mænd virkelig problemet?

Af Thor Bundgaard Vex, formand for 3F Aarhus og tidligere serviceassistent på Aarhus Universitetshospital

Jeg har selv arbejdet som serviceassistent på Aarhus Universitetshospital.

Derfor undrer det mig, når jeg hører debatten om, at den store udfordring på serviceområdet skulle være, at der ikke er nok mænd. For det er ganske enkelt ikke det, Region Midtjyllands egne tal viser.

Faktisk udgør mænd 31 procent af de erhvervsuddannede serviceassistenter i regionen. Til sammenligning udgør mænd kun 4,2 procent af sygeplejerskerne og 10,7 procent af social- og sundhedspersonalet.

Så lad os starte med fakta: Mænd er allerede en vigtig del af serviceområdet.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke gerne vil have flere mænd ind i faget. Ligesom vi gerne vil have flere kvinder ind i traditionelle mandefag.

Men det betyder, at vi skal passe på med at opfinde problemer, som ikke findes.

Når jeg læser regionens egen personaleredegørelse, er det nemlig noget helt andet, der springer i øjnene. Regionen har over 8.500 sygeplejersker, mere end 3.000 yngre læger og et massivt fokus på rekruttering af speciallæger og sundhedsfagligt personale. Det er her, de store udfordringer ligger. Det er her, regionen selv bruger kræfterne. Samtidig viser personaleredegørelsen, at serviceassistentområdet faktisk er en succeshistorie.

I 2010 var der 412 erhvervsuddannede serviceassistenter i regionen. I 2025 er tallet steget til 1.799.

Det er ikke historien om et fag i krise. Det er historien om et fag, der er blevet styrket, professionaliseret og udviklet. Derfor bliver jeg bekymret, når debatten reduceres til køn. For det afgørende spørgsmål er ikke, om serviceassistenten er mand eller kvinde.

Det afgørende spørgsmål er, om der er medarbejdere nok. Om der er mennesker nok til at transportere patienter, sikre rengøringen, håndtere logistikken og få hospitalets hverdag til at fungere.

Jeg har arbejdet blandt serviceassistenter. Jeg ved, hvor afgørende deres indsats er. Og jeg ved også, at det vigtigste ikke er køn. Det vigtigste er faglighed. Ansvar. Kompetencer. Og lysten til at gøre en forskel.

Derfor bør vi fokusere mindre på, om serviceassistenten er mand eller kvinde. Og mere på, hvordan vi sikrer, at flere overhovedet vælger faget. For det er dér, den virkelige udfordring ligger. Ikke kun for serviceassistenterne. Men for hele sundhedsvæsenet.

Sagt helt kort: Sundhedsvæsenets udfordring er ikke manglen på mænd blandt serviceassistenterne. Udfordringen er manglen på medarbejdere. Regionens egne tal viser, at mænd allerede er en vigtig del af serviceområdet, mens de største rekrutteringsudfordringer findes andre steder i sundhedsvæsenet.