Arbejdsliv Plus
Passer en variabel eller fast elpris bedst til dig? Den samme elpris hele tiden eller en pris, der ændrer sig over døgnet? Der er stor forskel på de to, og hvilken der passer til dig, afhænger af flere ting. Læs med her.

For der er nemlig to typer af elaftaler: fast pris og variabel pris, der også kaldes flexafregning.

Med fast prisaftale er prisen låst i en periode, mens du med en variabel pris betaler forskellige priser, typisk enten per dag eller time.

Om, det ene eller andet passer bedst til dig, er meget forskelligt afhængig af dine vaner, og hvad du foretrækker.

Herunder kan du få et par pointer at vælge ud fra.
Fast pris Vælg en fastprisaftale på el, hvis du:
  • Tror, at elpriserne vil fortsætte med at stige.
  •  Har brug for ro i maven over en længere periode, hvor du kender dit forbrug og din elpris.
  • Ikke har lyst, tid eller overskud til at tjekke elpriserne hele tiden.
  • Ikke har et stort forbrug hen over året, for eksempel bor alene i en lejlighed.
  • Kun har få knapper at skrue på i forhold til at ændre dine forbrugsvaner – for eksempel ikke har egen opvaskemaskine, vaskemaskine, elbil og så videre.
Variabel Vælg variabel prisaftale på el, hvis du:
  • Har det ok med, at priserne kan variere meget over tid.
  • Har mulighed for at bruge tid hver uge og måned på at sætte dig ind i elpriserne og måske også tjekke, hvilke elselskaber der har den bedste aftale.
  • Har mulighed for at ændre på din forbrugsadfærd, for eksempel vaske på andre tidspunkter af døgnet end de fleste andre.
  • Har et stort elforbrug, for eksempel hvis du bor i et større hus med hele familien, har elbil, varmepumpe og lignende.

Elpris.dk kan du altid tjekke, hvilke elselskaber i dit område der har den bedste aftale for dig lige nu.

Kilde: Videnscenteret Bolius




Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt