Nyheder
Da Gitte manglede job, ringede hun til 3F Der gik ikke lang tid fra det øjeblik, Gitte Andersen havde ringet til 3F Bjerringbro-Silkeborg, til hun skulle til jobsamtale

Gitte Andersen er fleksjobber, og for to måneder siden stod hun og manglede et job. Derfor ringede hun til sin fagforening, og så gik det stærkt.
Allerede samme dag skulle hun til jobsamtale hos Ren Service i Silkeborg, og samtalen gik godt.
”Det er et skønt job, og jeg har nogle rigtigt gode kolleger. Så det er bare perfekt,” fortæller en glad Gitte Andersen.
Hun tager imod tøj fra kunderne, sender tøj til rens, vasker dyner og jakker og skjorter med pletter.
”Vi sælger også rengøringsmidler i butikken, så det er spændende og alsidigt,” siger Gitte Andersen.
3F kender virksomhederne i området, så hvis du mangler et job, så kom ned på din fagforening.

Vi er eksperter i jobformidling.



Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt