Nyheder
Solidaritetskøkken på Sri Lanka Fagforeningen FTZ i Sri Lanka kæmper hårdt for at forsvare medlemmernes rettigheder. Sri Lanka er i den værste krise i landets historie. Landet er nærmest økonomisk bankerot.

Priserne er det sidste år steget over 70 procent. Der er stor mangel på gas, benzin, elektricitet, mad, medicin osv. For de fleste arbejderfamilier dækker lønnen ikke mere til tre måltider om dagen.

Arbejdsgivere og regering prøver at bruge krisen til at forringe løn- og arbejdsvilkår for arbejdere. Det kæmper FTZ hårdt imod.

En af måderne er, at FTZ er begyndt at lave Solidaritetskøkken. FTZ tager ud og opfordrer til fælles madlavning/-spisning i de boliger/barakker, som de fleste arbejdere i frihandelszonerne bor i. Arbejderne bor oftest langt fra deres hjem. Fælles madlavning kan gøre det billigere og lettere for dem at få mad. FTZ tager initiativet og får samtidig mulighed for at snakke med folk om, hvorfor det er vigtigt at være medlem af fagforeningen.  

3F Bjerringbro-Silkeborg er med til at støtte FTZ's Solidaritetskøkken.

Fælles Solidaritetsgruppe sendte midt i august 4.300 US $ (ca. 32.000 kr.).

Gruppen er et samarbejde mellem 3F Midtjylland, 3F Randers og 3F Bjerringbro-Silkeborg. Og gruppen har siden 2018 støttet og samarbejdet med FTZ.

Vores støtte giver FTZ mulighed for at lave Solidaritetskøkken 25 gange.

Og der er brug for det!


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt