Nyheder
Er du vores nye faglige på transportområdet? Du skal kunne nikke til, at du brænder for organisering og servicering af medlemmer inden for transportområdet, og du skal have lyst til at deltage i at udvikle 3F Bjerringbro-Silkeborg.

Dit udgangspunkt vil være overenskomsterne inden for transportområdet, men du skal være indstillet på et bredere arbejdsfelt.

 

Vi forventer, at du:

Har et godt og solidt kendskab til transportbranchen.

Har et grundlæggende kendskab til arbejdsmarkedsforhold og den danske model.

Er imødekommende, udadvendt, engageret og igangsættende.

Kan arbejde systematisk.

Er i stand til at formulere dig klart og korrekt, såvel skriftligt som mundtligt.

Har et godt kendskab Word i Office-pakken

Har meget erfaring med Excel.

Er i stand til at tilegne dig ny viden og analysere den.

Har et grundlæggende kendskab til IT.

Kan begå dig mundtligt på engelsk.

Du skal være indstillet på fleksible arbejdstider i henhold til overenskomst, og du deltager gerne i kurser og aftenmøder.

Kørekort og egen bil er en forudsætning.

 

Vi tilbyder:

Et udfordrende, spændende og selvstændigt job i en moderne fagforening.

En stilling med stor indflydelse på egen arbejdssituation.

Relevant løbende efteruddannelse.

Gode løn- og arbejdsvilkår.

28 gode kolleger.

 

3F Bjerringbro-Silkeborg har kontorer på Kildesvinget 4 i Bjerringbro og på Granhøjvej 16 i Silkeborg. Derudover har vi et filialkontor i Karup, der har åbent én gang om ugen.

Fagforeningen har 6.000 medlemmer, hvoraf cirka 1000 tilhører transportområdet.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Formand Bent S. Madsen på tlf. 29248922 eller næstformand Johnni Christensen på telefon 28354516.

Vi skal have din ansøgning senest den 20. marts 2022 på e-mail dorthe.langkjaer@3f.dk med emne: JOB TRANSPORT, og vi forventer, du kan tiltræde den 1. maj 2022.

 


Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt