Da BJMFs fælles arbejdsmiljøudvalg holdt møde den 12. september, var der opstillet stillads med faldsikringsudstyr på p-pladsen i fagforeningen.
Udvalget ville afprøve faldsikringerne i praksis for at se, hvad der er bedst at arbejde i og hvad der er bedst at hænge i.
Kran- og sikkerhedsmaterielfirmaet Einar Madsen og Bam-Bus (Byggeriets ArbejdsmiljøBus) fremviste de forskellige faldsikringer og hvordan de skal bruges.
Arbejdsmiljøsekretær i BJMF, Christian Sørensen understreger, at faldsikring er et personligt værnemiddel og kun skal bruges, når der ikke er andre muligheder, sådan som også Arbejdstilsynet kræver:
”Egnet faldsikringsudstyr skal bruges, hvis arbejde i højden ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt med kollektiv sikring mod nedstyrtning, som fx rækværk, stillads eller personløfter.”
(At-vejledning D.5.5-3)
Læs mere om faldsikring (Arbejdstilsynet)
Næste møde: Fokus på kemi og støv
BJMFs fælles arbejdsmiljøudvalg er for alle interesserede medlemmer af BJMF - uanset fag og beskæftigelse. Udvalget arbejder med arbejdsmiljø indenfor alle brancher og vil gerne have flere aktive i udvalget.
Næste møde er den 14. november, kl. 15.30-17.30 i BJMF, Mølle Allé 26, 25 Valby.
Her vil der være fokus på støvende arbejde og kemi.
Er du interesseret i arbejdsmiljø og vil du være med, så kontakt Christian Sørensen
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Bliv ringet op af 3F og få hjælp til at melde dig ind.
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.