Tekst & foto: Janus Rønbach

I Ryesgade på Nørrebro ligger en lille lagerbygning. Normalt ville den være revet ned for længe siden for at give plads til nye dyre boligkvadratmeter på det brutale københavnske boligmarked. I stedet finder man byggefirmaet Logik & Co. Et kooperativ, der arbejder primært i København og har 80-90 medarbejdere.

Balder Johansen er daglig leder i Logik, og fortæller indlevende om Logiks historie og formål over en kop kaffe og et glas boblende danskvand.

– Vi var en flok københavnske håndværkere, der var en del af et andet byggekooperativ, der hedder Egen Vinding & Datter. Her arbejdede vi rigtig meget med bæredygtighed, demokrati og social ansvarlighed, som vi tog med os videre, men vi arbejdede også på hele Sjælland og kørte fra Herodes til Pilatus. Vi tænkte, at man for fanden bør bygge, hvor man bor, fortæller Balder.

– Det var i 1990’erne og alle sagde: I dør af det, fordi håndværkere skal rejse til Norge, Sverige og Tyskland. Det var det, man levede af, hvis man var håndværker dengang. Vi holdt fast i vores princip om at arbejde, hvor man bor, og i 2001 grundlagde vi Logik. Vi ønskede både det demokratiske, og at arbejde hvor vi boede, men også en anderledes arbejdskultur. Der var en omfattende alkoholkultur dengang og omgangstonen i skurvognene var hård, siger Balder.

Kooperativ på den gode måde?
Logik & Co. er ejet af en fond og ikke af medarbejderne. De ansatte er derfor stadigvæk lønmodtager og ikke ejere af selve virksomheden. Om Logik er et kooperativ i klassisk forstand eller et arbejdskollektiv er lidt et definitionsspørgsmål, forklarer Balder, men understreger at Logiks konstruktion har en række fordele.

– Det lå os kraftigt på sinde, da vi startede Logik, at vi ville være lønmodtagere. Fonden har en samarbejdsaftale med medarbejderforeningen, som organiserer vores arbejdere som lønmodtagere. De forskellige dele af Logik, har forskellige beføjelser. Ingen enkeltperson kan skumme fløden eller hæfte for virksomheden, hvis den går konkurs. Fonden kan ikke tage alvorlige beslutninger uden et medarbejdermøde og medarbejderne kan ikke pludselig vedtage at få 700 kr. i timen, siger Balder.

– Vi har ligeløn og deler vores indtjening. Vi deler også kooperativets aktiver, så som biler eller sommerhuse, eller andet der kan spare

på vores ansattes faste udgifter. Jeg har mødt folk, der kritiserer Logik for at løndumpe, fordi vi har det her ligelønsprincip. Det vil sige, at nogle faggrupper giver noget til nogle andre faggrupper. Det kan betyde, at murerne måske er lavere lønnet end andre steder, mens andre grupper så til gengæld er højere lønnet, siger Balder.

– Ordet kooperativ har en klang af forskellige ting. Hvis nogle siger, at de er kritiske over for kooperativer, så siger jeg, det kan jeg også godt være. Det er ikke alle modeller, der fungerer godt. For os var det vigtigt, at vi ikke ejede noget. Det er der andre kooperativer, hvor man gør. Vi har brugsretten til virksomheden. Vi styrer, men ejer ikke, siger Balder.

Fagligt Fokus har også været forbi faglig sekretær i BJMF Michael de Giers kontor. Han påpeger da også netop nogle faldgruber ved kooperativerne, selvom han også har sympati for selve idéen.

– Vi følger den udvikling der sker i Kooperationen, som er en samlende organisation for kooperativer i Danmark. De er interesserede i at afprøve forskellige kooperative modeller med forbillede fra Sydeuropa og England. Alt efter hvordan man indretter sådan en kooperativ virksomhed, kan man da have nogle bekymringer om lønmodtagernes rettigheder, siger Michael.

– Bliver man som ansat i et kooperativ forpligtet som arbejdsgiver? Kan man få understøttelse? Kan man komme til at hæfte for virksomheden, fordi man er medejer? Det er nok nogle af de ting, vi føler, der ikke er helt afklaret i de forskellige modeller, som man opererer med, siger Michael.

Bare gør det
Logik har oprettet en fond ved navn X-fonden, der skal hjælpe nye kooperativer i gang. De opfordrer andre håndværkere til at henvende sig, hvis de drømmer om at starte deres eget kooperativ.

– Der står i vores formålsparagraf, at vi skal være med til at lave nye kollektivt drevede virksomheder. Efter 25 år er vi kommet så langt i vores formål, at vi kan hensætte nogle beløb, der fastlåses i en fond, der skal hjælpe nye virksomheder i gang, siger Balder.

– Vi henvender os blandt andet til de unge nyuddannede håndværkere, som vil starte deres egen virksomhed. De har en drøm og en virkelyst, men er blevet pumpet til med Løvens Hule. Hvis du har virkelyst-genet i dig, så tror jeg, du er rigtig smart, hvis du laver det sammen med nogle andre, fordi så holder du i længere tid. Du kan brage løs i 3-5 år, og så lige pludselig knækker du nakken. Jeg kan fortælle masser af skrækhistorier. I et kooperativ har andre din ryg, når det går galt, forklarer Balder.

– Har du og dine venner eller kolleger lyst til at starte et kooperativ? En tømrervirksomhed, malervirksomhed eller andet, så holder vi nogle møder og finder ud af, hvor I er henne og hvor langt I er kommet. Det kræver en del at starte op – et værksted, værktøj, biler eller cykler. Der er også noget købmandskab, der skal på plads, i forhold til det produkt der sælges. Herefter stiftes selskabet og virksomheden er i gang. Så er man blevet sikret med en kassekredit, så startudgifter og løn er på plads, siger Balder.

– Hvis man tøver, så kan det være, at man skal hjælpes til det. Det er derfor vi har lavet denne fond. Jeg tror, de fleste mennesker har en virkelyst. Vi kan hjælpe med at bryde lydmuren, siger Balder.

– Hvis man ellers har en nogenlunde god forretning, så er man etableret efter 2-4 år. Så siger vi: Ved I hvad venner, tak for kaffe. Nu træder vi ud, og så står det nye kooperativ på egne ben. Idéen er så, at den nye virksomhed skal have indskrevet i deres fundats, at de skal gøre det samme, når de engang bliver store. På den måde kan flere få muligheden for at starte et kooperativ og de kan spredes som ringe i vandet, forklare Balder og udbryder, vi mangler kolleger, vi mangler helt vildt meget kolleger. Kom og vær med.