I en hal med mørtelpletter på gulvet og store stakke mursten, sidder en murersvend med elektroder klistret fast over hele kroppen. De bipper og lyser i mange farver, mens murersvenden i forskellige stillinger hiver og løfter i en rem.

En bippende murersvend
Bag en computer står Mikkel Brandt Petersen, der er seniorforsker på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han overvåger murersvendens bevægelser, styrker, puls osv. Alt informationen fodres fra elektroderne ind i et skræddersyet computerprogram, med en 3D-udgave af murersvenden.

– Vi har talt med murerne rundt omkring på arbejdspladserne. De oplever, at der er forskel på, hvor hårdt det er at mure med forskellige typer af mørtel. Det er et problem, der er kendt ude på byggepladserne. Det er den problematik, vi prøver at se, om vi kan simulere herinde i vores feltlaboratorier, forklarer Mikkel.

– Allerhelst ville vi lave det ude på byggepladsen, men det er svært at få lov til at mure med fire forskellige typer mørtel på den samme byggeplads. Derfor er vi blevet nødt til at trække det ind på skolen, siger Mikkel.

Sandra Schade Jacobsen, der er projektkoordinator, står og sætter en elektrode på murersvenden, der er gledet af, mens hun forklarer hvordan murerne bliver udstyret med en masse sensorer, der kan måle, hvor hårdt deres muskler arbejder, og hvordan de bevæger sig, når de arbejder. Det betyder at man kan måle, om der er en forskel på de forskellige typer mørtel.

En rar mørtel er en god mørtel
I hallen er der opstillet otte baljer, med fire forskellige typer mørtel. De fire typer mørtel, kommer i to konsistenser. En frisk mørtel og en der har stået i halvanden time. Det er for at simulere den proces, der sker, når mørtlen har stået et stykke tid ude på byggepladsen.

Efter murersvenden har hevet i en rem og hoppet og sprunget lidt rundt i rummet, er det tid til at mure med de fremsatte baljer og mursten. Hurtigt og elegant lægger han en række mursten.

– Formålet er at finde ud af, hvilken mørtel, som er mindst fysisk belastende at arbejde med. Det handler også om nedslidning og arbejdsmiljø. Det handler om, hvilken mørtel, der er den mest hensigtsmæssige at arbejde med, siger Mikkel.

– Der er også en arbejdsmiljøøkonomisk vinkel på vores projekt. Ikke i forhold til indkøb af materiel. Det er i forhold til, hvad sker der, hvis man er en lille smule mere belastet med en type mørtel. Hvad betyder det i forhold til omkostninger for individet, sundhedsvæsnet og sygedage? Det er også en del af vores beregninger, understreger Mikkel.

En glad murersvend
Projektet er et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 3F og Dansk Industri. Projektet er også støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Den føromtalte murersvend Hasse Grandjean, der er aktiv i Murerbrancheklubben i København, er også på pletten.

– Jeg er bare mødt op og er sprunget ud i det. Jeg er som et blankt stykke papir. Jeg ved ikke, hvad der skal ske, men jeg er meget glad for, at der bliver sat fokus på det, siger Hasse.

– Jeg har aldrig fundet mig tilpas med de nye funktionsmørtler, som har været i branchen de sidste 10-20 år. De er harske i tilsætningerne og kemikalierne. Hvis jeg kan være med til at vise, at vi skal tilbage til vådmørtel, så vil jeg gerne hjælpe med til det, siger Hasse.

– Vådmørtel er et bedre materiale at arbejde med. Det skal ikke aktiveres så hyppigt i baljen. Jeg ser det også som værende mere bæredygtigt. Der er masser af kemikalier i de kunstige mørtler, bemærker Hasse, og spørger:

– Hvad med det arbejdsmiljømæssige? Hvordan er det at arbejde med som håndværker? Jeg oplever tit, at der er mindre støv i miljøet med vådmørtel.