Tekst & foto: Lotte Ott

Efter beskæftigelsesudvalget åbne høring om arbejdskriminalitet, gav to tømrere, der havde taget fri for at deltage, deres kommentar til høringen.

De var positive over for, at kriminalitet og social dumping nu endelig bliver taget alvorligt, og er spændte på om det kommer til at bære frugt.

Ikke uventet var oplægget fra Michael Severinsen, 3F, det klareste i beskrivelse af kriminaliteten på de danske byggepladser, ifølge tømrerne.

– Der var fokus og velvilje fra de fleste, sagde Leo Harms. Men han var ikke helt tilfreds med Dansk Industri.

Kædeansvar – hvorfor ikke?
Rasmus Brandt Lassen fra DI Byggeri sagde, at social dumping er uacceptabelt, men afviste enhver tanke om kædeansvar.

– Når vi snakker om begrænsning i kæden, så vil det ramme de små og mellemstore virksomheder hårdere end det vil ramme store virksomheder, sagde han og tilføjede, at led i kæden og brugen af vikarbureauer er godt for fleksibiliteten i byggeriet, sagde han.

Det var tømrersjakket helt uforstående overfor. De går selv på en stor offentlig byggeplads, hvor der er folk, der ikke arbejder på danske vilkår og uden overenskomst.

– Hvorfor er de imod at gøre kæden kortere for at komme den økonomiske kriminalitet til livs? Vi har nogle overenskomster, der gør os enormt fleksible, sagde Leo med nikkende opbakning fra tømrerkollegaen Anders Svane.

Banken overraskede
Tømrerne var positivt overraskede over oplægget fra Nordeas hvidvaskchef, Anita Nedergaard, som har set og fulgt den systematiske kriminalitet med fakturafabrikkerne. Hun viste, hvordan faktura-fabrikkerne fungerer og er blevet et helt system for den økonomiske kriminalitet – også i byggebranchen.

– Det var et godt oplæg. Men hvad med advokaterne? Hvordan fungerer det, når de skal have frataget deres bestalling, spurgte Anders Svane som kommentar til at fakturafabrikkerne ikke kan fungere uden advokater.

I løbet af de sidste fem år har alene Nordea kunnet se, at der er købt falske fakturaer for mere end to mia. kr. Hun oplistede tre advarselslamper: Flere led i kæden, alt for billige bud og en hovedentreprenør, der ikke vender det blinde øje til.

ID-kortet
I flere af oplæggene var der meget fokus på det Id-kort til alle på byggepladserne, som et flertal i Folketinget har vedtaget. Kortet skal kun gælde for store byggerier over 100 mia. kr.

– Der var meget fokus på Id-kortet, men de kriminelle skal nok forstå at flygte fra byggepladserne, sagde Leo skeptisk. Han er også bekymret for at det vil blive brugt til at holde fagforeningerne ude.

– Det er et værktøj, men ikke den hellige gral, sagde han.

Læs også: Høring på Christiansborg om arbejdskriminalitet trak fulde huse

Se og hør hele høringen