Tekst: Janus Rønbach. Foto: Philip Daval og Arbejderen
3F’s syvende ordinære kongres er overstået. Der var både sejre og nederlag set med BJMF’s øjne. Fagligt Fokus har talt med tømrer Jette Jørgensen og murer Peter N. Christensen, der begge var delegerede til kongressen.
Det gode og det onde
– Overordnet synes jeg faktisk, der var en rigtig god debat under formandsberetning. Der var selvfølgelig nogle ting, som jeg ikke er helt enig med ham i, og nogle ting, som jeg synes kunne skærpes. Der var generelt rigtig god stemning på kongressen og en god debatlyst, siger Peter.
– Vi fik stemt hovedbestyrelsen ned på, om man skal have løntillæg for at sidde i hovedbestyrelsen, hvis man allerede er ansat. Man skal ikke have en ekstra bonus for at sidde der, hvis man i forvejen får løn. Det var udmærket, at man kunne slette den unødvendige udgift, bemærker Peter.
– Det var også godt, at vi holdt fast i, at vores kongresser fremadrettet skal blive ved med at være hvert tredje år, og ikke kun hvert fjerde år. Det handler om at have demokratiet så tæt på medlemmerne og kollegerne som muligt, mener Jette.
– Den helt store nedtur, var at det gik igennem, at skære det faglige politiske grundlag ned fra 32 sider til fire. Det er grundlæggende helt forkert at skære på de værdier, hvor vi udførligt gennem 100 år, har skrevet ned, hvad fagbevægelsen kæmper for. Det er blevet til floskler. Det er topstyring, når man laver så begrænset et grundlag. Så rykker man nogle beslutninger fra den store forsamlinger til de små rum, påpeger Jette.
Har han fået en mursten i hovedet?
Statsminister Mette Frederiksen var blevet inviteret til at tale på 3F’s kongres. Da hun begyndte at tale, udvandrede BJMF med skilte med ordene: ”Vi glemmer ikke store bededagstyveriet”.
– Mette er repræsentant for den regering, som har stjålet vores store bededag, påpeger Peter. Det virker bare ret sindssygt, at formanden under sin beretning står og skoser regeringen, for at blande sig i den danske aftalemodel, og så dagen efter står og roser regeringens repræsentant. Er der landet en mursten på hovedet af ham, og så har han bare glemt det?
– Da alle rejser sig op og klapper helt vildt, så bliver vi siddende, forklarer Jette. Da folk var færdige med at klappe, og satte sig ned, så rejste vi os op med skiltene og gik ud. Så var det klart for alle, hvorfor vi gik ud. Der var enighed i vores delegation om ikke at sidde stille og se passivt til
Har du et spørgsmål? Vi sidder altid klar ved telefonerne til at hjælpe dig.
Hvis du er medlem af 3F, skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.
Spørg os om alt. Vi svarer hurtigst muligt
Er du medlem af 3F skal du logge på Mit3F for at kontakte din afdeling.